Ankestyrelsens principafgørelse D-5-98

01-01-1998
Barselsloven Sygedagpengeloven Beregning Borgerligt ombud Dagpenge Refusion Selvstændig virksomhed Gældende Kommunal Udbetaling Danmark

Resume:

Ved beregning af dagpenge til en lønmodtager skal der ikke tages hensyn til vederlag for borgerligt ombud. Der var derfor ikke grundlag for at foretage fradrag ved beregning af refusion til arbejdsgiveren.

Dagpengeudvalget lagde vægt på, at vederlag for byrådsarbejde ikke er indkomst indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, men derimod dagpengegivende indtægt ved selvstændig virksomhed.

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 9, stk. 4 og § 26

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 54 og § 50, stk. 2

En lønmodtager modtog ved siden af lønnen vederlag som byrådsmedlem.

Da arbejdsgiveren søgte refusion for løn udbetalt under sygdom i januar 1997, reducerede kommunen refusionen til arbejdsgiveren med det beløb, lønmodtageren havde ret til fra kommunen som vederlag for byrådsarbejdet. Kommunen henviste til ændringen af dagpengelovens § 9 og § 27 fra den 30. december 1996. Vederlaget var A-indkomst.

Arbejdsgiveren havde ret til fuld refusion i dagpenge for udbetalt løn i fraværsperioden i januar 1997.

Efter dagpengelovens § 26, stk. 1, er en arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold.

Efter lovens § 26, stk. 2 deles dagpengene, hvis den sikrede har løn under fravær fra flere arbejdsgivere mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at vederlag for byrådsarbejde ikke er indkomst indtjent i et lønmodtagerforhold i arbejdsretlig forstand, men derimod dagpengegivende indtægt ved selvstændig virksomhed.

Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.

Dato for underskrift

15.03.1998

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Paragraf

§ 27 § 26 § 50 § 9 § 54

Journalnummer

700427-97