Ankestyrelsens principafgørelse O-49-98

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 15, stk. 5 og § 46a

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 82 og § 98, stk. 2

Ansøger, der var enlig forsørger med 5 børn, søgte kommunen om økonomisk hjælp til indkøb af briller til 2 af børnene. Brillerne kostede henholdsvis 1.083 kr. og 1.284 kr.

Kommunen gav afslag på den ansøgte hjælp. Af budgetskema om hjælp i særlige tilfælde fremgik det bl.a., at kommunen fandt, at ansøger pr. måned havde et disponibelt beløb til underhold, når hendes faste udgifter på 12.852 kr. var betalt. Heri var medregnet børnebidrag, børnetilskud og børnefamilieydelse. Der var ikke ved beregningen afsat noget beløb til dækning af ansøgers forsørgelsespligt over for børnene. Således som sagen forelå oplyst vedrørende ansøgers økonomiske forhold (nettoindtægt 6.370 kr. og rimelige faste udgifter 2.272 kr.) fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af forvaltningen udøvede skøn, hvorefter ansøger måtte antages selv at have økonomiske muligheder for at afholde udgifter til 2 sæt briller.

Nævnet fandt - når der blev henset til, at der var tale om briller til ansøgers børn - grundlag for at medindregne ansøgers "indtægt" i form af børnebidrag og børnetilskud (men ikke børnefamilieydelse). Nævnet henviste i denne forbindelse til SM 0-127-95.

Nævnet præciserede senere i brev til Ankestyrelsen, at børnebidrag og børnetilskud til ansøgers 5 børn udgjorde et beløb på 5.803 kr. omregnet til månedsbasis. Herudover var der børnefamilieydelse med 3.250 kr. omregnet til månedsbasis.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt enlige forsørgeres forsørgelsespligt over for deres børn i forbindelse med en økonomisk trangsvurdering fuldt ud kan anses for at være dækket gennem de modtagne børneydelser.

Ankestyrelsen fandt, at der ved afgørelsen af, om en person, der er forsørger, er berettiget til hjælp efter bistandslovens § 46a, ikke kan ses bort fra, at hun har forsørgelsespligt over for sine børn.

Kommunen havde derfor ikke været berettiget til ved vurderingen af ansøgers ansøgning om hjælp efter bistandslovens § 46a til anskaffelse af briller til to af hendes børn, at se bort fra, at hun havde forsørgelsespligt over for sine 5 børn.

De ydelser, ansøger modtog til sine børn (børnefamilieydelse, børnebidrag og børnetilskud), var ikke beregnet til fuldt ud at dække hendes forsørgelsespligt over for børnene.

Kommunen burde derfor ved den økonomiske behovsvurdering have afsat et beløb til dækning af ansøgers forsørgelsespligt.

En del af udgifterne til børnenes forsørgelse måtte dog anses for at kunne dækkes af de modtagne børneydelser.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse, da afgørelsen på baggrund af oplysningerne om de ydelser, ansøger modtog til sine børn, ikke kunnes anses for ulovlig eller åbenbart urimelig.

Ankestyrelsen tiltrådte således med denne begrundelse nævnets afgørelse.