Ankestyrelsens principafgørelse O-57-98

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 58, stk. 6

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 1 og § 114, stk. 3

Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 28. marts 1984 om tildelingsbetingelser for støtte til køb af bil efter bistandslovens § 58 - pkt. 2.1.3

Note:

*) SM O-122-95 og SM O-9-87 ophæves.

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - J.nr.300539-97.

Sagen vedrørte en 63-årig gift kvinde, der modtog mellemste førtidspension. Hun arbejdede i almindelig beskæftigelse 1 x 2 timer om ugen med rengøring 1 x 3 timer om ugen i et cafeteria, samt 20-30 timer hver 4. weekend i samme cafeteria. Hun havde herved en årsindtægt på ca. 32.000 kr. Dette udgjorde ca. 36% af den uregulerede pension. Hun havde følger efter forbrændinger, der påvirkede ledfunktionen i knæ og fødder, ligesom der var betydeligt muskelsvind. Gangdistancen var som følge heraf nedsat til 200 meter på jævnt underlag.

Revaliderings- og pensionsnævnet havde bedømt ansøgningen på ikke erhvervsmæssigt grundlag, og havde givet afslag. Nævnet fandt ikke, at ansøger var berettiget til bil på erhvervsmæssigt grundlag på grund af den lave indtægt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår en bilansøgning skal bedømmes på erhvervsmæssigt grundlag.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag efter bilbekendtgørelsens §§ 1 og 2, stk. 1. , nr. 1, jf. § 4.

Vedrørende bedømmelsesgrundlaget lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger modtog mellemste førtidspension. Hun arbejdede 1 x 2 timer om ugen plus 1 x 3 timer om ugen samt 20-30 timer hver 4. weekend. Ved dette arbejde havde hun en erhvervsindtægt i 1997 på ca. 32.000 kr.Ankestyrelsen lagde også vægt på Ankestyrelsens praksis, jf. SM O 122-95, hvor en 24-årig ansøger med forhøjet almindelig førtidspension og en arbejdsindtægt på ca. 2.000 kr. månedligt fra en beskyttet beskæftigelse (1/3-ordning) 22 ½ time ugentligt blev bedømt på erhvervsmæssigt grundlag.

Herefter lagde Ankestyrelsen vægt på de lægelige oplysninger, hvorefter ansøger havde følger efter svære forbrændinger i begge ben, der havde medført ophævet bevægelighed i højre knæled, indskrænket bevægelighed i venstre fodled, hvor foden var delvist fikseret i spidsfod. Der var endvidere generaliseret svær atrofi i begge ben. Gangdistancen var nedsat til under 200 meter på jævnt underlag.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 300484-97

Sagen vedrørte en 27-årig samlevende kvinde, der modtog mellemste førtidspension. Hun arbejdede 25 timer om ugen i en beskyttet stilling som pædagogmedhjælper og tjente herved i 1996 22.000 kr. Hun led af cystisk fibrose og astma med nedsat lungefunktion. Gangdistancen var ca. 500 meter. Afstand fra hjem til busstoppested og fra busstoppested til arbejde var ca. 500 meter.

Revaliderings- og pensionsnævnet havde bedømt ansøgningen på erhvervsmæssigt grundlag, og fundet ansøger berettiget til bil. Kommunen klagede over afgørelsen.

Ankestyrelsen fandt ansøger berettiget til støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt grundlag.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgers lidelse i form af cystisk fibrose medførte, at hendes lungefunktion var væsentligt nedsat, samt at hun havde begyndende tegn på en komplicerende lidelse i form af diabetes mellitus. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at hendes lidelse medførte recidiverende og kroniske infektioner, som krævede daglig behandling af fysioterapi og inhalationsbehandling. Ankestyrelsen vurderede herefter, at der forelå et udpræget skånebehov i forhold til ansøgerens lidelse, sammenholdt med hendes erhverv.

Ankestyrelsen fandt ud fra oplysningerne om ansøgerens pensionsforhold, arbejdsindtægt, arbejdstidens længde og arbejdets indhold, at ansøgningen skulle bedømmes på erhvervsmæssigt grundlag, jf. bilbekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1.

Ansøgeren havde en lønindtægt, der lå under 25.000 kr. årligt, som efter Ankestyrelsens opfattelse normalt vil være det mindste beløb i aktuelt indtægtsniveau, der kan siges at udgøre et væsentligt bidrag til forsørgelsen i form af pension. Ud fra en konkret vurdering fandt Ankestyrelsen dog, at ansøgningen skulle bedømmes på erhvervsmæssigt grundlag og lagde herved vægt på ansøgers unge alder, og på at hun arbejdede 25 timer om ugen som pædagogmedhjælper i en børnehave, hvor hun udførte reelt arbejde helt på linie med de øvrige pædagogmedhjælpere.

Ankestyrelsen stadfæstede således nævnets afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 300585-97

Sagen drejede sig om en 40-årig gift mand, der søgte om fritagelse for betaling af vægtafgift. Han modtog højeste førtidspension. Han arbejdede i beskyttet beskæftigelse fra kl. 8-13 mandag til torsdag, hvorved han tjente 28.863 kr. om året. Denne indtægt udgjorde ca. 24% af pensionsindtægten. Han havde en halvsidig lammelse efter et traume. Gangdistancen var ikke nedsat om sommeren, men når temperaturen kom under 0 grader var gangdistancen angiveligt reduceret til under 50 meter.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag og anførte bl.a., at arbejdsindtægten ikke kunne anses for at udgøre et væsentligt supplement til højeste førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgningen skulle bedømmes på erhvervsmæssigt grundlag ud fra det oplyste om pensionsforhold, arbejdsindtægten, samt arbejdstidens længde og arbejdets indhhold. Ankestyrelsen fandt samtidig at ansøger ikke var berettiget til fritagelse for betaling af vægtafgift.

Ved den vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke var objektivt grundlag for, at gangdistancen var nedsat til 50 meter ved temperaturer under 0 grader. Selvom dette var tilfældet, ville dette alligevel ikke være en så betydelig funktionsnedsættelse, at det kunne begrunde bilstøtte.

Ankestyrelsen stadfæstede således afslaget på fritagelse for vægtafgift, men ændrede bedømmelsgrundlaget.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 300401-97

Sagen drejede sig om en 28-årig samboende mand, der modtog mellemste førtidspension. Han arbejdede 30 timer om ugen i 1/3-ordning på et radio/tv-værksted. Han tjente årligt 40.560 kr., hvilket udgjorde ca. 45% af pensionsindtægten. Han led af en enzymmangeldefekt med bl.a. årebetændelse i benene og øget risiko for blodpropper i hjerte, lunger og ben. Som følge af denne lidelse skulle han hjem fra arbejde hver dag for at modtage behandling. Efter endt behandling kom han på arbejde igen. Den maksimale gangdistance var på 500 meter.

Revaliderings- og pensionsnævnet havde givet afslag, og bl.a. henvist til at indtægten lå langt under den indtægtsgrænse der sædvanligvis kræves for at kunne komme i betragtning i forhold til bil på erhvervsgrundlag.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgningen skulle bedømmes på erhvervsmæssigt grundlag, og fandt ansøger berettiget til støtte til køb af bil.

Ankestyrelsen lagde vedrørende bedømmelsesgrundlaget vægt på forholdet mellem arbejdsindtægten og pensionsindtægten, og på det betydelige kørselsbehov i forbindelse med transport til og fra arbejde. Herunder bl.a., at ansøger skulle hjem midt på dagen til behandlinger.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.