Ankestyrelsens principafgørelse P-12-98

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 42

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 42

Sagen drejede sig om en førtidspensionist, som uberettiget havde modtaget 41.230 kr. i ordinært og ekstra børnetilskud i perioden 1. juli 1990 til 31. december 1995 samt uberettiget havde fået udbetalt 46.020 kr. i pensionstillæg som enlig i indkomstårene 1994-95.

Pensionisten havde endelig betalt for lidt i skat, idet hun fortsat havde haft forhøjet personfradrag som enlig pensionist i indkomstårene 1992-93.

Ydelserne var modtaget mod urette, idet ansøger siden 1990 havde være samlevende og alligevel fået ordinært og ekstra børnetilskud samt det særlige pensionstillæg som enlig. Pensionisten benægtede ikke, at hun havde været samlevende siden 1990. Der var således ikke tvivl om, at ydelserne var modtaget med urette.

Vedrørende udbetalingen af børnetilskud fremgik det, at pensionisten selv havde søgt herom, og at hun én gang årlig havde erklæret overfor kommunen, at hun ikke levede i samlivsforhold. På kommunens oplysningsblanket var det forklaret, hvad der forstås ved et samlivsforhold i børnetilskudslovens forstand.

Vedrørende udbetalingen af særligt pensionstillæg var det oplyst, at pensionisten, som tidligere havde haft forhøjet personfradrag, uden ansøgning overgik til udbetaling af særligt pensionstillæg med virkning fra d. 1. januar 1994. Det var endvidere oplyst, at kommunen alene havde givet en generel orientering til alle borgere om de ændrede regler, og at pensionisten derudover alene var orienteret om beregningsgrundlaget for pensionen på pensionsmeddelelsen én gang årligt.

Byretten havde fundet, at pensionisten objektivt set havde overtrådt straffelovens § 279 om bedrageri, men havde fundet, at hun i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, ikke burde straffes.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken betydning det har for spørgsmålet om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og børnetilskud, at ansøger er fundet straffri efter straffelovens § 16, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt, at pensionisten var forpligtet til at tilbagebetale 41.230 kr. svarende til for meget udbetalt børnetilskud i perioden 1. juli 1990 til 31. december 1995. Ankestyrelsen fandt, at ydelserne var modtaget mod bedre vidende, jf. § 24, stk. 2, i lov om børnetilskud mv.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det forhold, at hun siden den 9. juni 1990 havde været samlevende, var en sådan forandring, at hun burde havde indset, at det kunne medføre, at børnetilskuddene ville blive indskrænket eller ophøre.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at pensionisten én gang årligt havde underskrevet en blanket om børnetilskud, hvoraf det på forsiden klart fremgik, at hun skrev under på, at hun ikke var samlevende. Detfremgik desuden af blanketten, hvad der forstås ved et samlivsfor hold.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at hun ved samtale på forvaltningen havde oplyst, at hun, dengang hun blev samlevende var usikker på, om ydelserne var korrekte, og at hun flere gange havde overvejet at kontakte kommunen for at få vished om ydelserne.

Det forhold, at pensionisten ved byretsdom var fundet straffri efter straffelovens § 16, stk. 2, ændrede ikke Ankestyrelsens opfattelse af, at børnetilskuddet var modtaget mod bedre vidende.

Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse specielt vægt på den vejledning, kommunen havde givet ved én gang om året at sende en blanket til underskrift.

Ankestyrelsen stadfæstede således Ankenævnets afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt børnetilskud.

Ankestyrelsen fandt derimod ikke, at var grundlag for at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt pension for perioden 1. juli 1990 til 31. december 1993.

For så vidt angik tilbagebetalingskravet for perioden 1. juli 1990 til 31. december 1993 lagde Ankestyrelsen vægt på, at pensionisten ikke havde modtaget ydelser efter pensionsloven, som hun ikke havde været berettiget til.

Spørgsmålet om, hvorvidt hun evt. havde betalt for lidt i skat henhørte under skattemyndighederne.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at pensionisten skulle tilbagebetale for meget udbetalt pension, i alt 46.020 kr., for perioden 1. januar 1994 til 31. december 1995, hvor hun fik udbetalt særligt pensionstillæg som reelt enlig.

Begrundelsen var, at selv om det særlige pensionstillæg måtte anses for ydet med urette, da hun i den omhandlede periode levede i et samlivsforhold, fandt Ankestyrelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at pensionisten havde modtaget denne ydelse mod bedre vidende, jf. lov om social pension § 42.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at hun efter lægelig erklæring havde reducerede intellektuelle ressourcer, der gjorte det vanskeligt for hende at læse og forstå almindelig beskrivelser og sammenhænge.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at pensionisten var overgået til udbetaling af særligt pensionstillæg pr. 1. januar 1994. Hun havde således ikke indgivet særskilt ansøgning herom eller afgivet oplysninger til brug for afgørelsen om udbetaling af særligt pensionstillæg. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen efter de foreliggende oplysninger alene havde givet en generel orientering til alle borgere om de ændrede regler, og at pensionisten derudover alene var orienteret om beregningsgrundlaget for pension på pensionsmeddelelsen én gang årligt.

Ankestyrelsen ophævede således ankenævnets afgørelse vedrørende tilbagebetaling af for meget udbetalt pension.