Ankestyrelsens principafgørelse O-5-98

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 38, stk. 1

Ansøger, der var flygtning, fik af kommunen bevilget et højskoleophold og modtog herunder kontanthjælp. Han skulle i forbindelse med højskoleopholdet modtage intensiv danskundervisning. Opholdet var bevilget som forrevalidering.

Kommunen foretog i forbindelse med højskoleopholdet fradrag for kost med 1.500 kr. pr. måned i den løbende kontanthjælp, dvs. 50 kr. pr. dag.

Af kommunens journalark fremgik endvidere, at kommunen ydede hjælp til transport til og fra højskolen.

Højskolen anmodede kommunen om en regulering, idet det anførtes, at Foreningen for Folkehøjskoler og Højskolernes Sekretariat efter forhandling med de sociale myndigheder havde udsendt en meddelelse om, at skulle der ske fradrag til kost, skulle dette fastsættes til 30 kr. pr. dag.

Endvidere anførtes det, at efter at have drøftet den aktuelle sag med Foreningen for Folkehøjskoler og Højskolernes Sekretariat var højskolen blevet bekendt med, at der ikke burde ske fradrag for kost i en § 37-hjælp.

Kommunen meddelte efterfølgende, at man fastholdt afgørelsen om modregning af 50 kr. dagligt til kost.

Ansøger klagede over afgørelsen, idet han anførte, at sagen måtte bero på en fejlfortolkning af reglerne, og at det var umuligt at leve for det beløb, der var tilbage af kontanthjælpen, efter at faste udgifter, regninger, medicin m.v. var betalt. I forbindelse med klagen revurderede kommunen sagen. På baggrund af de økonomiske oplysninger, som fremgik af ansøgers brev, vurderede kommunen, at han, efter at rimelige faste udgifter var betalt, havde 2.258 kr. til rest. Kommunen skønnede herefter, at han med rimelighed kunne afholde 1.500 kr. til kost på højskolen.

Af faste udgifter var medtaget leje incl. varme, lys og gas, telefon, medicin, tandlæge samt egen betaling til transport.

Ansøger havde endvidere udgifter til afdrag på privat lån.

Nævnet fandt, at der efter praksis skulle ske fradrag i kontanthjælpen for værdi af kost under højskoleopholdet.

Nævnet lagde herved vægt på, at der som forrevalidering blev ydet hjælp til betaling af ansøgers højskoleophold med kost, samtidig med at han fik udbetalt kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag under højskoleopholdet.

Endvidere fandt nævnet ikke holdepunkter for at kritisere, at kommunen ved sin afgørelse havde anvendt den skattemæssige sats for værdi af kost.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøger under højskoleopholdet selv måtte betale for drikkevarer. Han måtte således selv betale for sodavand og kaffe. Der var postevand til rådighed og kaffe om morgenen var gratis.

Endvidere blev der kun tilbudt morgenmad, frokost og aftensmad, men ingen mellemmåltider.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kunne ske fradrag i kontanthjælpen for værdi af kost under højskoleophold.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at kritisere, at kommunen havde fratrukket værdien af kost i den kontanthjælp, som ansøger havde modtaget under højskoleopholdet.

Ankestyrelsen tog ved afgørelsen udgangspunkt i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at når en person har modtaget hjælp og senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp, kan kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling.

En kommune ville således ikke kunne tilpligtes at udbetale hjælp til dobbeltforsørgelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen som forrevalidering havde ydet hjælp til betaling af højskoleopholdet, og at denne betaling også dækkede udgifterne til kost under opholdet. Såfremt ansøger samtidig skulle have udbetalt fuld kontanthjælp, ville der foreligge en dobbeltforsørgelsessituation, idet en del af kontanthjælpen forudsattes at dække ansøgers udgifter til kost.

Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen havde været berettiget til at fratrække udgiften til kost i ansøgers kontanthjælp, jf. bistandslovens § 38, stk. 1. Ankestyrelsen fandt på det foreliggende ikke grundlag for at kritisere, at kommunen havde anvendt skattevæsenets takst for fuld kost (3 måltider) med 50 kr. pr. dag.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse vedrørende spørgsmålet om fradrag for udgiften til kost med 50 kr. pr. dag.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at beløbet skulle fratrækkes i bruttokontanthjælpen og ikke, som det var sket, i nettokontanthjælpen.

Ankestyrelsen hjemviste herefter sagen til kommunen med henblik på omberegning af ansøgers kontanthjælp under højskoleopholdet.