Ankestyrelsens principafgørelse P-4-98

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 22 af 14. januar 1998 - § 17, stk. 2

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 - § 14, stk. 2

Kommunen traf afgørelse om, at der ikke ville ske regulering af varmetillæg udbetalt i 1994/1995 på baggrund af det nye forbrug, men at der alene ville ske en fremtidig beregning af varmetillægget som et gennemsnit af de seneste 2 års varmeforbrug.

Beregningsgrundlaget var baseret på gennemsnittet af forbruget i 1993/1994 og i 1994/1995.

Ankenævnet fandt, at der i medfør af bekendtgørelsens § 31, stk. 3 burde ske omregning af varmetillæg, uanset at der ikke forelå 3 års varmeregnskaber, når betingelserne om en stigning på 10 % eller derover var opfyldt.

Afgørelsen var begrundet med, at der efter bestemmelsens ordlyd kan ske omregning af årets varmetillæg, hvis den aktuelle varmeudgift overstiger beregningsgrundlaget med 10% eller mere, uanset at bestemmelsen i § 31, stk. 1, ikke er opfyldt.

Det vil sige, at omregningen kunne ske i det aktuelle år, hvis stigningen kunne dokumenteres allerede da, eller der kun skete efterbetaling i det følgende år, når årets varmeregnskab forelå.

Det var ikke en betingelse for omregning af varmetillæg, at beregningsgrundlaget for varmetillægget var fastsat på grundlag af gennemsnittet af udgifterne ifølge de sidste 3 års dokumenterede udgifter til varme.

Ankestyrelsen var således enig med ankenævnet i, at der var ret tilomregning af personlige tillæg til varme for årene 1994-1995 og 1995 1996, selv om de pågældende tillæg ikke var beregnet på grundlag af 3 års dokumenterede udgifter til varme.

Ankestyrelsen har herved lagt vægt på, at det fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994, § 31, stk.3, at varmetillægget omregnes, selv om der ikke foreligger en væsentlig ændring, hvis den aktuelle udgift til varme på årsbasis overstiger beregningsgrundlaget, jf. § 26, med 10% eller mere.

Det fremgår af § 26, stk. 1, 2. punktum, at varmetillæg normalt fastsættes på grundlag af gennemsnittet af udgifterne ifølge de sidste 3 års dokumenterede udgifter til varme. Hvis der ikke foreligger oplysninger for de sidste 3 års forbrug, fastsættes beregningsgrundlaget ud fra gennemsnittet af de seneste dokumenterede årlige udgifter til varme eller på grundlag af den forventede årlige udgift, jf. § 26, stk. 1, 3. punktum.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der i § 31 er anvendt udtrykket beregningsgrundlaget, jf. § 26, og at der ikke er henvist alene til 2. punktum. Ankestyrelsen fandt derfor også, at § 31 tager sigte på beregningsgrundlag, der er baseret på § 26, stk. 2, 3. punktum, og at der således ikke er hjemmel til at undtage disse tilfælde for omregning.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.