Resume:
Perioder med udbetaling af bruttorevalideringsydelse indgår ikke ved optællingen til varighedsbegrænsningen i dagpengelovens § 22, stk. 1, idet ydelsen hverken er dagpenge eller løn under sygdom. Efter ophør af ydelsen skal retten til dagpenge bedømmes efter dagpengelovens almindelige regler.
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 - § 4, stk. 1, nr. 2 og § 22, stk. 1
Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1 og § 32, stk. 1, nr. 2
En lønmodtager, der var under revalidering og modtog bruttorevalideringsydelse, var sygemeldt fra september 1996 og frameldte sig uddannelsen den 25. august 1997 på grund af forværring af sygdommen. Kommunen udbetalte bruttorevalideringsydelse til den 30. september 1997.
Lønmodtageren søgte herefter om fornyet udbetaling af sygedagpenge, men kommunen gav afslag efter dagpengelovens § 22, stk. 1, da revalidering ikke længere var overvejende sandsynlig.
Lønmodtageren var dagpengeberettiget medlem af en A-kasse.
Lønmodtageren opfyldte beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen, jf. dagpengelovens § 4, stk. 1, nr. 2, idetlønmodtageren var dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløsheds kasse.
Sagen hjemvistes til afgørelse i kommunen af, om lønmodtageren i øvrigt opfyldte betingelserne for udbetaling af sygedagpenge fra ophøret af bruttorevalideringsydelsen.
Dagpengeudvalget tilføjede, at lovens § 22, stk. 1 ikke kunne finde anvendelse, idet der ved bruttorevalideringsydelsens ophør ikke var udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder.
Dagpengeudvalget ændrede således kommunens afgørelse.
Dato for underskrift
15.05.1998
Offentliggørelsesdato
11.07.2013
Paragraf
§ 27 § 4 § 22 § 32
Journalnummer
701717-97