Ankestyrelsens principafgørelse O-48-99

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 48, stk. 1 og § 48, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42, stk. 1

Socialministeriets skrivelse af 29. november 1996, om supplement til Socialministeriets skrivelse af 31. maj 1996 om bruttoficering af ydelse af tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48 -

Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987 om hjælp efter bistandslovens § 48 - pkt. 30

Sagen drejede sig om en mor, der i 1995 fødte et handicappet barn. Moderen arbejdede før barnets fødsel som salgskonsulent. I denne stilling havde hun dels en fast løn på 22.000 kr. om måneden og dels en provision, der var afhængig af salgsresultatet.

Hun søgte i januar 1996 om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvilket kommunen bevilgede den 12. marts 1996, frem til datteren skulle begynde i specialinstitution. Den tabte arbejdsfortjeneste blev på daværende tidspunkt beregnet med udgangspunkt i den faste løn og et skønsmæssigt fastsat provisionsbeløb. Moderen blev imidlertid gravid påny, og kom således ikke i arbejde. Hun modtog fuld løn fra arbejdsgiver, dog uden provision. Efterfølgende modtog hun barselsdagpenge, og derefter gik hun på forældreorlov.

Medio april 1998 søgte moderen om tabt arbejdsfortjenste, idet hun ville starte i et job på deltid. Kommunen fandt at hun var berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, men at denne kun skulle beregnes på grundlag af grundlønnen, altså uden provision. Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, og lagde bl.a. vægt på, at provision ikke var en integreret del af lønnen, og det var derfor den normale bruttoløn, der skulle lægges til grund.

I klagen henviste moderen bl.a. til sin ansættelsesaftale, hvoraf fremgik, at hun som salgskonsulent dels aflønnedes med en fast løn og dels med provision.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om provision skal indgå i beregningsgrundlaget for ydelse af tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 3.

Ankestyrelsen fandt, at provision burde indgå ved beregning af ansøgers tabte arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, stk. 3. , og sagen blev derfor hjemvist til kommunen, der skulle foretage en ny beregning af tabt arbejdsfortjeneste, herunder skønne over med hvilket beløb provision skulle indgå.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgers seneste ansættelse forud for ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste var som salgskonsulent, hvor hun dels modtog en fast månedsløn, dels en provision, der var afhængig af hendes salgsresultat. Dette fulgte af hendes ansættelsesaftale.

Ankestyrelsen lagde også vægt på, at ydelsen ifølge bistandslovens § 48, stk. 3, 2. pkt., fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. Det betyder ifølge Socialministeriets vejledende udtalelse i skrivelse af 29. november 1996, den enkelte ansøgers hidtidige arbejdsindtægt, det vil sige den arbejdsindtægt, som ansøger havde, før hun ophørte med arbejde for at passe barnet i hjemmet.

Ankestyrelsen lagde tillige vægt på pkt. 30 i Socialministeriets vejledning nr. 104 af 3. juli 1987, hvorefter tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at det ikke ændrede på resultatet at ansøger i perioden forud for ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste dels var på barselsorlov, dels på forældreorlov i forbindelse med hendes andet barns fødsel, hvor hun i starten af denne periode modtog løn fra sin arbejdsgiver, dog uden provision, og siden barselsdagpenge. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke var oplysninger der sandsynliggjorde at hun ikke ville have genoptaget sit arbejde som salgskonsulent på normale vilkår, hvishendes datter ikke havde været handicappet, jf. princippet i SM O-91 96 og SM O-50-97.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.