Ankestyrelsens principafgørelse A-12-99

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998 - § 81

Sagsfremstilling 1:

Ansøger blev varetægtsfængslet i august 1998. I oktober 1998 søgte Kriminalforsorgen på hans vegne om økonomisk hjælp, i henhold til aktivlovens § 81, til beklædning under fængsling.

På grund af ansøges mangeårige tilknytning til en rockerklub, havde han kun tøj, der var påført klubbens mærker. Dette tøj blev konfiskeret ved fængslingen, idet det blev vurderet, at tøjet var egnet til at virke som en magtdemonstration over for andre. Arrestanten var derfor nødsaget til at låne tøj af de andre indsatte, når han skulle på gårdtur eller i retten.

Kommunen meddelte i oktober 1998 afslag på det ansøgte med den begrundelse, at der ikke var tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift. Der blev ved dette skøn lagt vægt på, at ansøgningen ikke var sket i forbindelse med udgang eller prøveløsladelse.

Kriminalforsorgen anførte i klagen over kommunens afgørelse, at arrestanten ikke havde noget vintertøj. Hans jakke var blevet beslaglagt af fængslet på grund af et rygmærke, og ligeledes havde han kun et par udslidte kondisko, som han brugte både ude og inde. Udover at fryse på de daglige gårdture, mødte arrestanten jævnligt i retten, hvor det ville være formålstjenligt at han var ordentligt påklædt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at ændre kommunens afslag på hjælp til beklædning.

Ved afgørelsen henviste nævnet til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 517 af 3. juli 1998, § 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at udgifter til beklædning, der som led i den indsattes resocialisering skal benyttes uden for institutionen, kan afholdes efter lov om aktiv social politik.

Betingelserne for at yde hjælpen sås ikke at være opfyldt, da arrestanten havde behov for beklædning til gårdture og til møder i retten, jf. herved forudsætningsvis SM O-132-94.

Nævnet fandt således, at økonomisk hjælp til beklædning efter aktivloven forudsatte, at beklædningen skulle benyttes uden for fængslet og ikke i forbindelse med retsmøder.

I klagen til Ankestyrelsen anførte Kriminalforsorgen bl.a., at sagen havde principiel betydning, idet ansøger ved varetægtsfængslingen i august 1998 blev frataget sin beklædning, jf. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens cirkulære af 17. december 1980, § 5, stk. 2, nr. 1.

Ansøger havde, på grund af sin mangeårige relation til en rockerklub, udelukkende beklædning med klubbens mærker påført.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan ydes hjælp til beklædningsudgifter, når den indsatte/varetægtsfængslede har fået konfiskeret sit tøj på grund af tøjudsmykning, der kan virke som en magtdemonstration på andre fanger, jf. § 81 i lov om aktiv socialpolitik.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til økonomisk hjælp til vinterbeklædning i henhold til aktivlovens § 81.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det i sagen var oplyst, at han manglede tøj til anvendelse under afsoningen og ved møder i retten.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 517 af 3. juli 1998, § 4, stk. 2, at udgifter til beklædning, der som led i den indsattes resocialisering skal benyttes uden for institutionen, kan afholdes efter aktivlovens § 81. Der er således i lovgivningen taget stilling til, at der, for at der kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81, skal være tale om beklædning, der skal anvendes i forbindelse med resocialisering.

Ankestyrelsen henviste endvidere til sin hidtidige praksis, hvorefter der var ydet hjælp til beklædning, der skulle anvendes uden for institutionen, under udgang i forbindelse med resocialisering.

Da der ikke var tale om, at beklædningen skulle anvendes i forbindelse med udgang som led i en resocialisering, kunne der ikke ydes hjælp efter aktivloven til det ansøgte.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.