En lønmodtager blev sygemeldt i maj 1994 som følge af en arbejdsskade. Dagpengeperioden blev forlænget udover varighedsbegrænsningen, da revalidering ansås for overvejende sandsynlig.
Lønmodtageren blev arbejdsprøvet flere gange, senest i perioden 1. januar 1998 til 1. maj 1998, hvor man nåede frem til, at han måske kunne klare et fleksjob på kontor, hvor han kunne arbejde i sit eget tempo.
Lønmodtageren søgte førtidspension i juni 1998, idet han ikke mente, kommunen og amtet havde lagt vægt på revalideringsinstitutionens udtalelse om, at han ikke kunne revalideres.
Kommunen gav afslag på førtidspension den 21. juli 1998.
-------------------------------------------------------------------- |*) Note: dagældende retsforskrift var § 48, nr. 1, i | |Socialministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994 |-------------------------------------------------------------------- Den 23. juli 1998 fik lønmodtageren meddelelse om, at han ikke længere opfyldte betingelserne i dagpengelovens § 22 for forlængelse af dagpengeperioden. Udbetalingen af dagpenge skulle derfor standse fra den 31. juli 1998. Kommunen anførte samtidig, at lønmodtageren ville være berettiget til et fleksjob, hvis han var interesseret. Der blev gjort opmærksom på, at dette ikke var en revalideringsmæssig foranstaltning, som kunne medføre forlængelse af dagpengeperioden.
Det var oplyst i sagen, at Arbejdsskadestyrelsen havde truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne i februar 1997.
Kommunen redegjorde i brev af 27. august 1998 for den videre plan med hensyn til at finde et fleksjob. Det var hensigten at starte med at finde et sted til en arbejdsprøvning (ulønnet). Kommunen anså en periode med arbejdsprøvning for forrevalidering, jf. § 47 i lov om aktiv socialpolitik. Selv om der i § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik står, at revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering, fandt kommunen dog ikke, at lønmodtageren var berettiget til sygedagpenge i arbejdsprøvningsperioden, og han kunne heller ikke få kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægt.
Efter en arbejdsprøvningsperiode på 1-2 måneder ville der kunne iværksættes lønnet arbejdsoptræning i en periode, hvorefter fleksjobbet ville kunne etableres.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste navnlig til, at lønmodtageren havde fået tilbud om fleksjob, hvilket ikke kunne anses for en revalideringsmæssig foranstaltning.
I anken henviste lønmodtageren til, at han både havde en uafsluttet arbejdsskadesag og en pensionssag, hvori der stadig var ankemulighed. Lønmodtageren henviste endvidere til § 47, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, hvori det fastsættes, at en revalidend bevarer det hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om dagpengeperioden kan forlænges efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, når den erhvervsmæssige afklaring peger mod fleksjob, og der inden påbegyndelsen heraf skal iværksættes foranstaltninger i henhold til aktivlovens kapitel 6 om revalidering.
