Kvinden havde ikke været berettiget til de sygedagpenge, som hun modtog i den omhandlede periode, da hun deltog i en erhvervsmæssig uddannelse, som omfattede mere end 6 timers undervisning pr. uge, jf. § 15 i Socialministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 701 af 22. juli 1994.
Hun havde imidlertid ikke pligt til at tilbagebetale de sygedagpenge, som hun havde modtaget i den pågældende periode.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der ikke i sagen forelå oplysninger om, at kommunen havde vejledt hende om betingelserne for at få sygedagpenge under erhvervsmæssig uddannelse.
Med hensyn til lovgrundlaget bemærkede Ankestyrelsen følgende:
Da kommunen traf afgørelse om tilbagebetaling, havde tilbagebetalingsbestemmelsen i dagpengelovens § 37, stk. 1, følgende ordlyd:
"Hvis en person har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal denne tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette. "
Ifølge retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, har en person, der modtager hjælp, pligt til at oplyse kommunen om ændringer i sine forhold, der kan have betydning for hjælpen.
Ifølge retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, skal pågældende have skriftlig besked om oplysningspligten.
Bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 11 trådte i kraft den 1. juli 1998.
Når der er tale om dagpenge, der er udbetalt inden den nye bestemmelses ikrafttræden, må det i overensstemmelse med praksis på det øvrige sociale område kræves, at modtageren i hvert fald har modtaget mundtlig vejledning om betingelserne for at få dagpenge.
Ankestyrelsen henviste herved til SM B-2-94, SM O-141-97 og SM B-2 98.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.