Ankestyrelsens principafgørelse F-2-00

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 3

En ansøger var uddannet socialformidler og havde været ansat i social- og sundhedsforvaltningen i en kommune siden 1982.

Han blev i august måned 1997 opsagt fra sit arbejde på grund af sygdom.

Kommunen traf afgørelse om, at ansøger var berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter § 14, stk. 3, nr. 1, i lov om social pension.

Det fremgik af revurderingsskrivelsen fra kommunen, at to af pensionstildelingsgruppens medlemmer, som havde været ledere for ansøgeren i den afdeling, hvor han var ansat, valgte ikke at være med til at træffe beslutning om tilkendelse af pension. Det fremgik endvidere af skrivelsen, at formanden for pensionstildelingsgruppen og lederen for pensionsområdet ikke havde været overordnede for ansøger, og de havde ikke på noget tidspunkt været ansat i samme afdeling i socialforvaltningen som ansøger.

Nævnet fandt, at der ikke ved afgørelsen af ansøgers pensionssag i kommunen havde foreligget inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, idet afgørelsen var truffet af 2 medlemmer af penionstildelingsgruppen, som ikke havde været overordnede for ansøger og ikke havde været ansat i samme afdeling som ansøger, mens gruppens 2 øvrige medlemmer ikke havde deltaget i afgørelsen af ansøgers pensionssag.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på uddybning og præcisering af praksis for så vidt angår inhabilitet.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke havde foreligget inhabilitet ved kommunens behandling af pensionsansøgningen.

Ved afgørelsen om pension medvirkede A, der var formand for pensionstilkendelsesgruppen og B, der var leder af ældre-og pensionsområdet.

Ankestyrelsen lagde til grund, at A ikke havde arbejdet i samme afdeling som ansøger eller under samme nærmeste chef.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at ansøger havde haft samarbejde med A omkring afstemning af mellemregningskonti, herunder årsregnskab på pensionsområdet. Dette samarbejde ophørte dog inden hans pensionsansøgning, og da der ikke i sagen var oplyst andre forhold, der skulle kunne begrunde inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, fandt Ankestyrelsen ikke, at A havde været inhabil ved behandlingen af pensionssagen.

Ankestyrelsen havde endvidere lagt til grund, at B ikke på noget tidspunkt havde arbejdet sammen med ansøger eller havde haft ledelsesmæssige relationer til ham.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde oplyst, at B ikke havde deltaget i et møde vedrørende ansøgers opsigelse. Der var iøvrigt ikke oplyst andre forhold, der skulle kunne begrunde, at B skulle have været inhabil ved afgørelsen af pensionsansøgningen, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

Ankestyrelsen lagde desuden til grund, at den medarbejder, som havde udarbejdet sagsforberedelsen, arbejdede i pensionsafdelingen. Sagsforberedelsen skulle normalt være sket i visitations- og revalideringsafdelingen.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at medarbejderen ikke havde været med til at træffe afgørelse i sagen.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at kommunen, før der blev truffet afgørelse i sagen, var opmærksom på habilitetsproblematikken og handlede derefter, idet det alene var A og B, der havde været med til at træffe afgørelse i pensionssagen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.