Ankestyrelsens principafgørelse I-3-01

Lov om integration af udlændinge i Danmark - lovbekendtgørelse nr. 223 af 31. marts 2000 - § 18, stk. 2

Familien kom til Danmark fra Afghanistan som kvoteflygtninge og blev herefter anbragt i en mindre by i Jylland.

Efter flytningen til Danmark viste det sig, at manden havde to hustruer. Med den første hustru havde han 6 børn. Efter kort tids ophold i Danmark flyttede han ind hos kone nr. to, med hvem han på det tidspunkt havde et barn. Udlændingestyrelsen var ved anbringelsen af familien ikke bekendt med at der var tale om to hustruer, idet det for styrelsen var oplyst, at det drejede sig om en hustru og en søster.

Mandens første hustru og hendes børn blev herefter gentagne gange chikaneret af både ægtefælle og hustru nr. 2. Børnene og hustruen var bange for hans voldelige adfærd og flyttede efter at have modtaget flere trusler på krisecenter og senere på familieinstitution. Politiet havde været tilkaldt flere gange og anbefalede, at familien splittedes op.

Tilflytningskommunen afslog fraflytningskommunens anmodning om at overtage integrationsansvaret for hustruen og hendes 6 børn.

Nævnet tiltrådte tilflytningskommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at ægtefællernes uoverensstemmelse, herunder mandens chikane og voldsomme adfærd ikke i sig selv kunne give grundlag for at pålægge tilflytningskommunen at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet for hustruen og hendes børn. Nævnet fandt ikke, at der forelå yderligere oplysninger, der kunne give grundlag for flytningen.

Ved afgørelsen henvistes der til bemærkningerne til integrationslovens § 18 stk. 2.

Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at der ikke var grundlag for at løse hustruens og børnenes integrationsproblemer ved en flytning med den konsekvens, at tilflytningskommunen skulle overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om særlige personlige forhold kunne gøre sig gældende i en sådan grad, at tilflytningskommunen kunne pålægges at godkende flytningen og dermed overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Ankestyrelsen fandt, at tilflytningskommunen var forpligtet til at godkende, at moderen og hendes 6 børn tilflyttede kommunen. Tilflytningskommunen var således forpligtet til at overtage ansvaret for introduktionsprogrammet.

Begrundelsen for afgørelsen var, at flytningen måtte anses for at være af væsentlig betydning for, at moderen og hendes børn kunne gennemføre integrationsprogrammet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at børnenes integrationsforløb, der havde tæt sammenhæng med moderens, var truet.

Ankestyrelsen var ved afgørelsen opmærksom på, at bemærkningerne til integrationslovens § 18 stk. 2 ikke omtaler børns integrationsforløb.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.