Ankestyrelsens principafgørelse C-41-01

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 55, stk. 1, § 57, stk. 2 og § 122, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 69

Socialministeriets vejledning nr. 208 af 19. december 2000 om særlig støtte til børn og unge - pkt. 125

Farmoderen havde anmodet om, at hun samt hendes barnebarn, som hun havde forældremyndigheden over, kunne få samvær med farmoderens andet barnebarn, der var anbragt uden for hjemmet. Farmoderen havde ikke forældremyndigheden over det anbragte barn.

Kommunen traf afgørelse efter § 57, stk. 2 overfor farmoderen om, at hun samt det andet barnebarn, ikke kunne få samvær med det anbragte barn. Farmoderen klagede til det sociale nævn, der tiltrådte kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på præcisering af reglerne om anbragte børns samvær og kontakt med andre end forældrene, herunder reglerne om klageadgang.

Ankestyrelsen fandt, at nævnets afgørelse var ugyldig, hvorfor afgørelsen blev ophævet.

Begrundelsen for afgørelsen var, at afgørelser om samvær og kontakt med andre end forældrene træffes overfor forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år. Det er tilsvarende alene forældremyndighedens indehaver og den unge over 15 år, der kan anke afgørelsen, jf. servicelovens § 122, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom farmoderen ikke havde forældremyndigheden over det anbragte barn, var der truffet afgørelse overfor hende, ligesom farmoderen havde fået klagevejledning. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at nævnet som hjemmel for afgørelsen henviste til servicelovens § 57.

Kommunens adgang efter servicelovens § 55, stk. 1 til at træffe afgørelser om barnets eller den unges forhold under anbringelsen omfatter også spørgsmål om samvær eller kontakt med andre end forældrene.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til fornyet behandling og afgørelse, således at kommunen skulle træffe afgørelse efter § 55, stk. 1 overfor forældremyndighedens indehaver.

Ankestyrelsen bemærkede hertil, at kommunen skulle foretage en konkret og individuel vurdering af det anbragte barn og dettes behov for samvær med farmoderen og det andet barnebarn. Ankestyrelsen henviste til, at det af vejledning nr. 208 af 19. december 2000 om særlig støtte til børn og unge, pkt. 125 fremgår, at kommunen under hensyn til formålet med anbringelsen skal sørge for, at barnets eller den unges forbindelse med andre nærtstående end forældrene holdes vedlige i det omfang , det findes at være til gavn for barnet eller den unge.