Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ved en afgørelse i 1994, at et dødsfald var en arbejdsskade efter loven.
Arbejdsskadestyrelsen traf i 1994 afgørelse om, at den efterladte ægtefælle ikke var berettiget til erstatning for tab af forsørger, da hendes forsørgelsesmæssige forhold ikke var forringet som følge af dødsfaldet. Begrundelsen for afgørelsen om erstatning for forsørgertab var, at den efterladte ægtefælle havde en indkomst af nogenlunde samme størrelse som afdøde.
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse blev ikke indbragt for Ankestyrelsen.
I december 2000 anmodede den efterladte ægtefælle Arbejdsskadestyrelsen om at genoptage spørgsmålet om erstatning for tab af forsørger. Det anførtes, at den efterladte ægtefælle på tidspunktet for ægtefællens død var fuldtidsbeskæftiget. På grund af kroniske lidelser havde den efterladte ægtefælle forladt arbejdsmarkedet og var nu overgået til efterløn.
Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse fik den efterladte ægtefælle afslag på erstatning for tab af forsørger, da styrelsen vurderede, at de forsørgelsesmæssige forhold ikke var forringet som følge af dødsfaldet. Der kunne derfor ikke udbetales erstatning for tab af forsørger efter loven.
Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det ikke var dokumenteret, at de forsørgelsesmæssige forhold var forringet som følge af ægtefællens død, men derimod af helbredsmæssige forhold hos den efterlevende ægtefælle, og at disse forhold var indtruffet flere år efter ægtefællens død.
I klagen anførte den efterlevende ægtefælle, at efterlønnen udgjorde 143.000 kr. og at hendes bank derfra trak 7.500 kr. om måneden. Den kroniske lidelse debuterede i forbindelse med ægtefællens sygdom og død.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om lovens § 36, stk. 6, udelukker genoptagelse af spørgsmålet om tilkendelse af erstatning for tab af forsørger, når anmodningen om genoptagelse er indgivet mere end 5 år efter den første meddelelse om afslag på erstatning.
