Ankestyrelsens principafgørelse C-36-01

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 99

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 3

En 70-årig mand som led af dissemineret sklerose søgte om tilskud til afmontering af ratknop og ekstra bremseforstærker. Ansøger havde en bil indregistreret i 1990, hvortil der var ydet offentligt tilskud. Politiet havde tidligere stillet krav i ansøgerens kørekort om bl.a. ratknop og ekstra bremseforstærker. Ansøger kunne ikke længere selv føre bil og skulle have forskellige ledsagere til at køre for sig.

I sagen forelå en udtalelse fra Statens Bilinspektion hvoraf fremgik, at bilen ikke kunne godkendes for en anden bruger (fører) medmindre bilens bremsesystem blev bragt tilbage til det oprindeligt fabriksfremstillede. Bilinspektøren anførte, at der på det foreliggende grundlag, som byggede på synsrapport fra maj 1999 intet var der tydede på, at bilen ved fortsat normal vedligeholdelse ikke kunne holde i en ny 6 års periode.

Amtskommunen fandt ikke ansøgeren berettiget til tilskud til betaling af regning på udskiftning af bremsesystemet og afmontering af ratknop, jf. bilbekendtgørelsens § 9. Endvidere fandtes ansøgeren ikke længere berettiget til fritagelse for betaling af afgift.

Nævnet fandt ansøgeren berettiget til tilskud til afmontering af ratknop og bremseforstærker efter bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1. Nævnet begrundede afgørelsen med, at den udførte operation tjente til at gøre bilen anvendelig til transport af ansøger med en anden person som fører.

Amtskommunen klagede herefter over afgørelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt der kunne ydes tilskud til afmontering af særlig indretning af bil i henhold til bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1, herunder spørgsmålet om hjælp til afmontering i tilfælde, hvor ansøgerne ikke længere var fundet berettiget til fortsat støtte til bil efter reglerne i bilbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren var berettiget til tilskud til særlig indretning i form af afmontering af ratknop og bremseforstærker efter bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at ansøger ikke kunne blive transporteret i sin bil med en anden person som fører, medmindre de særlige indretninger var afmonteret, som det var krævet af Statens Bilinspektion. Ankestyrelsen sidestillede i ansøgerens tilfælde afmontering af særlige indretninger med isætning af særlige indretninger efter bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke længere selv var i stand til at køre bilen og at bilen havde været indrettet med særlige indretninger bl.a. i form af ratknop og bremseforstærker, som havde været krævet af politiet i ansøgers førerbevis. Ankestyrelsen lagde samtidig vægt på, at det var forlangt af Statens Bilinpektion, at de nævnte særlige indretninger skulle afmonteres, før bilen kunne godkendes for en anden fører. Da ansøgers bil efter afmontering af de særlige indretninger fortsat ville være anvendelig for ansøger med forskellige ledsagere, samt familie og venner, som førere af bilen, var det herefter nødvendigt at de særlige indretninger blev afmonteret. Ankestyrelsen bemærkede, at Statens Bilinspektion iøvrigt havde udtalt, at der intet var, der tydede på, at ansøgers bil - ved fortsat normal vedligeholdelse - ikke kunne holde i 6 år.

Efter bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1, kan der ydes tilskud til nødvendig indretning af bil, herunder aggregater, uanset om ansøgeren opfylder betingelserne for anskaffelse af bil efter bekendtgørelsens §§ 1 og 2. Det forhold at ansøger ikke længere opfylder betingelserne for vægtafgiftsfritagelse og dermed støtte til bil, kan derfor ikke begrunde, at ansøger ikke er berettiget til tilskud til afmontering af særlig indretning efter bilbekendtgørelsens § 9, stk. 1, nr. 1, når bilen fortsat skal anvendes af ansøger.

Ankestyrelsen bemærkede, at ansøger havde fået afmonteret de særlige indretninger forinden der fra kommunen forelå indstilling i sagen. Ankestyrelsen henviste i denne forbindelse til SM O-19-97 og O-35-99 hvorefter det er et almindeligt princip i serviceloven, at ansøgning skal indgives og bevilling modtages, forinden det ansøgte arbejde bliver sat iværk, medmindre det pågældende arbejde har været uopsætteligt. Ankestyrelsen har ikke ved afgørelsen taget stilling til, hvorvidt der i ansøgers tilfælde har været tale om uopsættelighed i forbindelse med afmontering af de særlige indretninger.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.