Ankestyrelsens principafgørelse C-3-01

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 - § 57, stk. 3, § 60, § 61, § 62 og § 123

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 74, § 73, § 72 og § 71

Socialministeriets vejledning nr. 57 af 5. marts 1998 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge - pkt. 79-82

Børn og unge-udvalget havde i en sag bl.a. truffet afgørelse om overvåget samvær over for faderen til 2 børn, hvor moderen havde den fulde forældremyndighed. Børnene var med moderens samtykke anbragt på døgninstitution. Faderen havde indbragt sagen for Ankestyrelsen.

Moderen og hendes advokat var indkaldt til mødet i Børn og unge-udvalget, idet kommunen og udvalgets dommer fandt, at forældremyndighedens indehaver ifølge servicelovens § 62, stk. 2, jf. stk. 3, skulle have lejlighed til at udtale sig over for udvalget inden der blev truffet afgørelse.

Moderens advokat havde på moderens vegne efterfølgende ønsket at klage over denne afgørelse til

Ankestyrelsen, da moderen ønskede yderligere begrænsning end den, der var truffet af Børn og unge-udvalget.

Ankestyrelsen havde i henhold til hidtidig praksis orienteret moderens advokat om, at moderen ikke kunne klage over denne afgørelse, da afgørelsen ikke var truffet over for hende, og at forældremyndighedens indehaver ikke ansås for part i faderens samværssag.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt der er ret for en indehaver af forældremyndigheden til at udtale sig over for Børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen, inden der træffes afgørelse om samvær og kontakt vedrørende den anden forælder.

Ankestyrelsen fandt, at indehaver af forældremyndigheden i en sag om overvåget samvær, jf. servicelovens § 57, stk. 3, truffet over for den anden forælder, havde partsstatus efter lovens § 62, stk. 2, ved sagens behandling i Børn og unge-udvalget.

Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden i § 62, stk. 2, sammenholdt med § 62, stk. 3, idet det fremgår af stk. 2, at indehaveren af forældremyndigheden inden der træffes afgørelse i alle de sagstyper, der behandles af Børn og unge-udvalget, skal have lejlighed til at udtale sig over for udvalget, mens det fremgår af stk. 3, at en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til at udtale sig i afgørelser efter lovens §§ 57 og 108, der gælder for den pågældende.

Begrundelsen var endvidere, at den, der har forældremyndigheden altid bliver part i sagen, når denne behandles ved landsretten.

Ankestyrelsen fandt at denne partsstatus medførte ret til gratis advokatbistand, ret til aktindsigt og udtaleret, jf. §§ 60-61.

Da servicelovens §§ 60, 61 og 62, stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse ved behandling af sagen i Ankestyrelsen, jf. lovens § 123, stk. 4, var indehaveren af forældremyndigheden på tilsvarende måde part i sagen i Ankestyrelsen.

Indehaveren af forældremyndigheden var fortsat ikke klageberettiget, da afgørelsen ikke var truffet over for denne, jf. almindelige forvaltningsretlige principper.

Ankestyrelsen henviste endvidere til lovbemærkninger til dagældende bestemmelse i bistandslovens § 128 (servicelovens § 123)