Ankestyrelsens principafgørelse P-15-01

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 33, stk. 2

Lov om renter ved forsinket betaling m.v. - lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. september 1986 - § 5 og § 8

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 31, stk. 2

Ansøgers førtidspensionssag blev genoptaget i kommunen - set i lyset af Højesterets dom af 22. december 1999. I den forbindelse blev ansøger i juni 2000 tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra 1. september 1993.

Ansøger ansøgte om rentekompensation vedrørende de efterbetalte pensionsbeløb, idet hun anførte at have lidt afsavn i den periode, hvor der kun var blevet udbetalt forhøjet almindelig førtidspension.

Kommunen traf i juni 2000 afgørelse om, at ansøger ikke var berettiget til udbetaling af renter af tilgodehavende på førtidspension.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af reglerne om forrentning af efterbetalte førtidspensionsbeløb.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke havde ret til forrentning af efterbetalte førtidspensionsbeløb.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke var mulighed for at udbetale renter efter lov om social pension eller anden social lovgivning.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der - for at der kunne udbetales renter - skal være lovhjemmel herfor. Efter rentelovens § 8, stk. 1, er der alene hjemmel til at udbetale renter i forbindelse med sagsanlæg ved domstolene.

Højesteret har i dom af 12. januar 2001 fastslået, at der efter påstand skal ske forrentning af efterbetalte pensionsbeløb i perioden efter sagens anlæg ved domstolene, jf. rentelovens § 5, stk. 1 og § 8, stk. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.