Ankestyrelsens principafgørelse A-6-01

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 53

Ansøger begyndte 1. september 1998 på pædagoguddannelsen med revalideringsydelse. Ifølge erhvervsplanen skulle uddannelsen afsluttes den 31. januar 2000. Ansøger modtog revalideringsydelse under skoleforløbet indtil den 1. august 1999. Hun modtog herefter praktikløn.

Kommunen gav i efteråret 1999 afslag på at bevilge ansøger revalideringsydelse i de sidste 14 dage af praktikperioden i januar 2000, hvor ansøger efter aftale med praktikstedet skulle afholde ferie. På grund af ferieafholdelsen var ansøger ikke berettiget til praktikløn.

Kommunen begrundede afslaget med, at ansøger ikke var berettiget til revalideringsydelse under ferie afholdt i praktikperioden, da ansøger i så fald ikke fulgte den fastlagte erhvervsplan. Kommunen skønnede, at ansøger havde mulighed for at afholde ferie i pædagogseminariets ferieperioder.

Nævnet fandt, at ansøger ikke var berettiget til at få revalideringsydelse under den ferie, ansøger havde tilrettelagt i sin lønnede praktikperiode.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at revalideringsydelse ikke er en ydelse indtjent i et lønmodtagerforhold, der giver ret til feriepenge og afholdelse af ferie efter aftale med arbejdsgiver eller praktiksted. Der henvistes til, at ansøger i sin egenskab af at være uddannelsessøgende ikke var omfattet af ferielovens bestemmelser. Ansøger havde ret, men ikke pligt til at afholde ferie med revalideringsydelse, når ansøgers uddannelsesinstitution var lukket, hvis dette i øvrigt var foreneligt med planlagte praktikperioder.

Der henvistes til, at i det omfang, ansøger modtog løn fra sin praktikplads, var ferielovens regler gældende med hensyn til feriegodtgørelse, mens den del af ansøgers indtægt, der bestod af revalideringsydelse i praktikperioden ikke gav ret til feriegodtgørelse.

For fortsat at være berettiget til at modtage revalideringsydelse var ansøger forpligtet til at følge erhvervsplanen, hvilket vil sige den planlagte undervisning og den planlagte praktikdel, medmindre ansøger havde lovligt forfald.

Nævnet fandt således ikke, at § 54 i lov om aktiv socialpolitik kunne finde anvendelse i ansøgers situation, da bestemmelsen vedrører kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, som revalidenden ikke selv er herre over, eksempelvis på grund af manglende uddannelses- eller praktikplads.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at udgangspunktet for ansøger ikke var, om revalideringsydelsen gav ret til feriepenge, men handlede om ansøgers ret til at modtage samme revalideringsydelse under hele uddannelsen under forudsætning af, at erhvervsplanen følges.

Det anførtes, at det var tilfældet i ansøgers sag. Hun fulgte således erhvervsplanen, som den var planlagt, og ansøgers ferieperiode måtte også henregnes under lovligt forfald, da ansøger var omfattet af ferieloven i praktikken.

Der henvistes til, at ansøger netop var omfattet af bl.a. ferieloven i forbindelse med den lønnede praktik i pædagoguddannelsen. Den lønnede praktik i pædagoguddannelsen kunne netop sidestilles med helt normalt arbejdsforhold. Dette var grundideen med indførelse af praktik i uddannelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde til supplement af SM A-25-99.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne udbetales revalideringsydelse i en ferieperiode, der afholdes uden for de perioder, hvor uddannelsesinstitutionen har lukket.

Begrundelsen herfor var, at en revalidend kun har ret til revalideringsydelsen, hvis erhvervsplanen følges. Dette gjaldt efter Ankestyrelsens opfattelse også den praktikperiode, som var en del af erhvervsplanen.

Ankestyrelsen fandt således, at ansøger ikke havde været berettiget til at afholde ferie i sin praktikperiode med samtidig udbetaling af revalideringsydelse.

Med hensyn til det, der var anført i klagen om, at ansøger i praktikperioden var omfattet af ferielovens regler, bemærkede Ankestyrelsen, at dette forhold ikke medførte, at ansøger var berettiget til revalideringsydelse i den periode, hvor ansøger afbrød sin uddannelse for at afholde ferie. Ansøgers forsørgelsesgrundlag i denne periode ville således alene være optjente feriepenge, såfremt disse ikke oversteg grænsebeløbet på 12.000 kr., jf. aktivlovens § 58, stk 1, nr. 2.

Det tilføjedes endvidere, at § 54 i lov om aktiv socialpolitik ikke fandt anvendelse i den foreliggende situation, da bestemmelsen alene omhandler kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, som revalidenden ikke selv har indflydelse på f.eks. sygdom eller manglende uddannelses- eller praktikplads.

Ankestyrelsen tiltrådte med denne begrundelse det sociale nævns afgørelse.