Ankestyrelsens principafgørelse A-24-01

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000 - § 11, stk. 2

Ansøger, der var 16 år, søgte kontanthjælp den 13. december 1999. Ansøger havde tidligere indgået ægteskab med en udenlandsk statsborger, som opholdt sig i udlandet med henblik på aftjening af værnepligt. Værnepligtstiden var oplyst til at vare 1½ år. Ægtefællen modtog alene kost og logi under sin aftjening af værnepligt.

Ansøger nedkom i januar 2000 med ægteparrets barn.

Kommunen gav afslag på ansøgningen om kontanthjælp. Kommunen henviste til, at ægtefællen havde forsørgelsespligt.

Det sociale nævn fandt, at ansøger ikke var berettiget til kontanthjælp.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det forhold, at ansøger var blevet gift og havde fået barn, ikke var en sådan ændring af forholdene, som kunne give grundlag for udbetaling af kontanthjælp.

Nævnet begrundede endvidere afgørelsen med, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at den aktuelle sag ikke kunne sammenlignes med SM A-4-00, som både kommunen og nævnet havde henvist til, fordi ansøger på intet tidspunkt var flyttet fra Danmark, og heller ikke havde til hensigt at gøre det.

Det var endvidere anført, at det af ansøgningen fremgik, at ægtefællen var afskåret fra indtægt på grund af aftjening af værnepligt, og at det måtte anses som en social begivenhed, når man som 16-årig fik barn.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en ansøger er berettiget til kontanthjælp under ægtefællens aftjening af værnepligt i udlandet.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet, den 13. december 1999, og indtil ægtefællen havde aftjent sin værnepligt.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kontanthjælpen skulle udmåles til ansøger alene, fordi ægtefællen havde ophold i udlandet.

Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at retten til kontanthjælp ville være betinget af, at lovens øvrige betingelser var opfyldt, dvs. at ansøger selv opfyldte sin pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter barsel m.v.

Begrundelsen for afgørelsen var, at forældrenes forsørgelsespligt overfor ansøger var ophørt, fordi ansøger selv havde fået forsørgerpligt overfor en ægtefælle og siden et barn. Ægtefællen, der havde forsørgerpligt overfor ansøger og det fælles barn, var afskåret fra at opfylde sin forsørgerpligt, så længe han aftjente værnepligt.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ægtefællen var udenlandsk statsborger, og derfor forpligtet til at aftjene værnepligt i udlandet. Det blev lagt til grund, at den obligatoriske værnepligtstid var 1½ år, og at ægtefællen i den periode ingen indtægter havde.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at aftjening af tvungen værnepligt i en situation, hvor der ikke udbetales værnepligtsløn, er en ændring af forholdene, der berettiger til udbetaling af kontanthjælp.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ægtefællen gennem aftjening af værnepligt opfyldte sin rådighedsforpligtelse.

Ankestyrelsen bemærkede endelig, at det at få barn som 16-årig ikke i sig selv var en social begivenhed, når der var en ægtefælle, der havde forsørgerpligt.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.