Ankestyrelsens principafgørelse P-4-02

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 - § 14, § 15 og § 33

Bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1997 mellem Danmark og Jugoslavien om social pension - bekendtgørelse af konvention af 22. juni 1997 mellem Danmark og Jugoslavien om social pension -

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007 - § 31, § 15 og § 14

En 42-årig jugoslavisk statsborger fra Serbien, som var indrejst til Danmark den 14. april 1990, søgte den 27. november 1996 om førtidspension.

Ved afgørelse af 7. februar 1997 afviste X-kommune at tilkende ansøger førtidspension, med den begrundelse, at ansøger ikke havde haft fast bopæl i Danmark i 10 år. Denne afgørelse opfyldte ikke forvaltningslovens § 25 om klagevejledning.

Den 24. januar 2001 tilkendte Y-kommune ansøger forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1 fra den 1. februar 2001.

Ansøger klagede den 9. februar 2001 over denne afgørelse, og ved supplerende klage den 23. marts 2001 anførte ansøger bl.a, at han også var utilfreds med tilkendelsestidspunktet.

Nævnet tilkendte herefter ved afgørelse af 28. marts 2001 ansøger mellemste førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1, fra den 1. marts 1997.

Nævnet lagde ved denne afgørelse vægt på, at ansøger var omfattet af den mellem Danmark og det tidligere Jugoslavien indgåede konvention om social sikring, og at X-kommunes afgørelse af 7. februar 1997 var ugyldig på grund af væsentlige indholdsmæssige mangler.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt tidligere jugoslaviske statsborgere, bosiddende i Danmark, er omfattet af den ellers ophørte konvention mellem Danmark og Jugoslavien.

Ankestyrelsen stadfæstede det sociale nævns afgørelse, idet Ankestyrelsen fandt, at ansøgers erhvervsevne allerede i 1997 var nedsat med omkring 2/3. Ansøger var derfor berettiget til mellemste førtidspension efter § 14, stk. 2 i lov om social pension fra 1. marts 1997.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger, en jugoslavisk statsborger, indrejste til Danmark den 14. april 1990, og at ansøger i sin tid i Danmark dels havde været beskæftiget i flere kortvarende ansættelsesforhold, dels fra 1994 til 1996 havde drevet selvstændig virksomhed.

Hvad angik spørgsmålet om sagens retsgrundlag, lagde Ankestyrelsen til grund, at Danmark den 17. november 1978 ratificerede konventionen af 22. juni 1977 med Jugoslavien om social sikring, og at denne konvention som følge af krig bortfald i 1991 - 1992. Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien og Montenegro) havde ikke efterfølgende tiltrådt konventionen.

Ankestyrelsen lagde imidlertid vægt på, at ansøger var indrejst i Danmark på et tidspunkt, hvor konventionen mellem Danmark og Jugoslavien stadig var gældende, og at ansøger derfor fra dette tidspunkt måtte have berettigede forventninger om, at kunne erhverve rettigheder efter konventionen.

Dette fandt støtte i social- og folkeretlige grundprincipper om bevarelse af velerhvervede rettigheder.

Hvad angik spørgsmålet om tilkendelsestidspunktet for førtidspension, lagde Ankestyrelsen til grund, at ansøger den 7. februar 1997 i X-kommune fik afslag på førtidspension, og at denne afgørelse ikke opfyldte forvaltningslovens § 25 om klagevejledning. Klagefristen for denne afgørelse var derfor ikke overskredet.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at der på tidspunktet for X-kommunes afgørelse ikke gjaldt en remonstreringspligt, men at der udelukkende blev henstillet til genvurdering, jf. Socialministeriets bekg. nr. 122 af 28. marts 1985.

Da ansøgers klager af 9. februar 2001 og af 23. marts 2001 begge kunne relateres til X-kommunes afgørelse af 7. februar 1997, var nævnet, som både var nævn for X-kommune og Y-kommune, berettiget til at tilkende ansøger førtidspension tilbage fra 1. marts 1997.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.