Ankestyrelsens principafgørelse U-9-02

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 22, stk. 1

En pædagog kom til skade med et knæ under udførelse af arbejde.

Efter ulykkestilfældet den 11. august 1999 blev sikrede kikkertundersøgt i det beskadigede knæ, hvor der fandtes et overrevet forreste korsbånd og en stor bruskdefekt af ældre dato. Sikrede deltog herefter i fysioterapi og fik tilbud om operation i det beskadigede knæ, hvilket hun ikke ønskede.

Ved Arbejdsskadestyrelsens afgørelse fik sikrede tilkendt en godtgørelse for varigt mén på 8% for følgerne af ulykkestilfældet.

Forsikringsselskabet anførte blandt andet i klagen, at det formodedes, at sikrede ved den tilbudte operation med henblik på rekonstruktion af korsbåndet ville få færre gener og dermed være berettiget til en mindre méngrad. Tilstanden fandtes ikke stationær, når hun havde mulighed for at forbedre sin situation ved operation.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om sikrede havde opfyldt sin pligt i henhold til lovens § 22, stk. 1, når hun afslog tilbud om en operation, der ville kunne begrænse de varige følger efter et ulykkestilfælde i knæet.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og vurderede, at sikrede havde opfyldt sin pligt til at medvirke til behandling, jf. lovens § 33, stk. 1 og 2, sammenholdt med lovens § 22, stk. 1 og § 28, stk. 1. Sikrede var derfor berettiget til udbetaling af godtgørelse for varigt mén, uden at der kunne ske nedsættelse af ydelsen.

Begrundelsen for afgørelsen var, at sikrede efter Ankestyrelsens vurdering i fornødent omfang havde opfyldt sin pligt til at medvirke til behandling i medfør af lovens § 22, stk. 1, idet hun havde ladet sig undersøge af speciallæge på Arbejdsskadestyrelsens foranledning og efterfølgende havde modtaget behandling for generne i det beskadigede knæ. Hun havde således været berettiget til at afslå at lade sig operere for at få rekonstrueret korsbåndet i det beskadigede knæ. Der var derfor ikke grundlag for at lade hendes godtgørelse for varigt mén nedsætte eller helt bortfalde.

Ankestyrelsen vurderede samtidig, at sikrede i aktuelle sag havde opfyldt sin almindelige pligt til at begrænse skadefølgerne mest muligt, idet hun efter ulykkestilfældets indtræden havde deltaget i genoptræning af det beskadigede knæ.

Ankestyrelsen bemærkede til det i klagen anførte, at de helbredsmæssige følger efter ulykkestilfældet efter en lægelig vurdering ansås afklarede på tidspunktet for Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det forhold, at sikrede eventuelt ved et operativt indgreb ville få færre mén, kunne ikke ændre herpå.

Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.