Ankestyrelsens principafgørelse D-2-02

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 147 af 2. marts 2001 - § 5, stk. 1, § 22, stk. 1, nr. 2 og § 24

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 - § 5 og § 6

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7, § 8, § 9, § 10, § 24, stk. 1 og § 27, stk. 1, nr. 2

Socialministeriets vejledning nr. 90 af 7. juni 2000 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - pkt. 54

En 54-årig mand der i 20 år havde været arbejdsleder på en fabrik, blev den 1. februar 1999 afskediget på grund af nedskæringer. I marts 2000 sygemeldte han sig til A-kassen på grund af skuldersmerter mv.

Egen læge oplyste i en erklæring af 4. marts 2001 bl.a. at den sygemeldte havde kroniske rygsmerter, slidgigt i højre skulder og venstre knæ samt i begge håndled og ankler. Han fik smerter i ryggen ved selv lette belastninger og løft. Han havde også forhøjet blodtryk.

Kommunen forlængede den 9. april 2001 dagpengeudbetalingen i henhold til bestemmelsen i dagpengelovens § 22, st. 1, nr. 3, med den begrundelse, at behandlingsmulighederne ikke ansås for udtømte.

På det tidspunkt ventede den sygemeldte på at blive opereret for grå stær og han afventede også en hjerteundersøgelse.

Efter operationerne for grå stær havde han normalt syn med brillekorrektion. Hjerteundersøgelsen viste, at hans hjerte havde normal pumpefunktion og at der ikke var tegn på en iskæmisk hjertelidelse.

Kommunen besluttede den 29. maj 2001 at standse sygedagpengene. Afgørelsen begrundedes med, at den sygemeldtes tilstand var stationær, og at han ikke var uarbejdsdygtig i ethvert erhverv. Kommunen fandt derfor ikke, at der var grundlag for at iværksætte revalidering.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at den sygemeldte efter de helbredsmæssige oplysninger selv burde være i stand til at skaffe sig arbejde, som han fysisk magtede.

I klagen til Ankestyrelsen anførtes det, at kommunens og nævnets vægtlægning på de lægelige oplysninger var en mangelfuld belysning i forhold til den helhedsvurdering, der burde have foreligget i forbindelse med afgørelsen af, om den sygemeldte var revalideringsberettiget.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilke forhold der skal tages i betragtning ved vurderingen af uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand.

Sagen hjemvistes til kommunen med henblik på en nærmere undersøgelse af den sygemeldtes muligheder for at udføre erhvervsarbejde, eventuelt i form af beskæftigelse på særlige vilkår, samt hans behov for bistand til at komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen anførte som begrundelse for afgørelsen at kommunens afgørelse om standsning af sygedagpengene var ugyldig på grund af væsentlige mangler ved sagsbehandlingen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger.

Ankestyrelsen fandt at det på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet siden februar 1999 måtte anses for meget usikkert, om han var i stand til at vende tilbage til arbejdsmarkedet ved egen hjælp.

Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen burde have foretaget en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til sygedagpenge, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1, og § 22, stk. 1, nr. 2.

Ankestyrelsen henviste endvidere til dagpengelovens § 24, stk. 1, hvori det er fastsat, at kommunen i forbindelse med dagpengeopfølgningen skal vurdere, om der er behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen anmodede kommunen om at tage stilling til, hvor længe den sygemeldte havde ret til sygedagpenge efter standsningstidspunktet i forbindelse med den fornyede behandling af sagen.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.