Sikrede havde indgået aftale med en FN-organisation, hvis hovedsæde lå i Europa, om udsendelse til Asien. Han blev vaccineret mod japansk hjernebetændelse, og flere andre sygdomme, medens han deltog i nogle forberedende kurser, der foregik i en kursusejendom tilhørende en bistandsorganisation. Efter vaccinationen blev manden langtidssygemeldt, og han blev aldrig udsendt til Asien på grund af sygdom.
Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at der ikke var tale om en hændelse, som var omfattet af loven om arbejdsskadeforsikring. Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at hændelsen ikke skete som led i arbejdsforhold for en arbejdsgiver, der havde hjemsted i Danmark, samt at manden ikke udførte egentligt arbejde i Danmark. Forholdet faldt derfor uden for lovens § 1.
Manden klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.
Arbejdsskadestyrelsen indhentede supplerende oplysninger om udstationeringen, som manden kommenterede.
Arbejdsskadestyrelsen afslog herefter at genoptage spørgsmålet om, hvorvidt manden var omfattet af lovens personkreds, da han blev vaccineret.
Arbejdsskadestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at manden på grundlag af sagens oplysninger fortsat måtte anses for at have været ansat af FN-organisationen. Det fremgik af oplysningerne, at mandens stilling ikke var en del af bistandsorganisationens projekt.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede, at mandens oplysninger om, at han blev vaccineret, mens han fulgte et kursus, som var arrangeret af bistandsorganisationen, ikke kunne give anledning til en anden opfattelse. Begrundelsen var, at vaccinationen blev foretaget på grund af de forhold som arbejdet for FN-organisationen foregik under i Asien. Det var derfor ikke relevant, at manden var på kursus via bistandsorganisationen i perioden, hvor han blev vaccineret. Vaccinationen var nødvendig på grund af det arbejde, som manden skulle udføre for FN-organisationen. Arbejdsskadestyrelsen henviste til oplysninger om, at det var normalt, at bistandsorganisationen stod for kurser m.v., og at det ikke ændrede på det faktum, at manden var ansat af FN-organisationen.
I klagen blev det anført, at der særlig burde lægges vægt på følgende oplysninger:
1) Al kontakt omkring det nye ansættelsesforhold foregik via bistandsorganisationen
2) Ansættelsessamtalerne blev forestået af bistandsorganisationens medarbejdere
3) Bistandsorganisationen indkaldte manden til kursus på bistandsorganisationens kursussted i en tre ugers periode
4) Bistandsorganisationen betalte manden godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i kursusperioden
5) Vaccinationen blev betalt af bistandsorganisationen, og den ene vaccination fandt sted på bistandsorganisationens kursuscenter
6) Bistandsorganisationen underskrev dagpengeanmodningen som arbejdsgiver
7) Manden havde først kontrakt med FN-organisationen efter tidspunktet for vaccinationen, hvor han skulle tiltræde sin stilling i Asien.
Advokaten vurderede sammenfattende, at manden opfyldte betingelserne i § 1, i lov om arbejdsskadeforsikring.
Arbejdsskadestyrelsen oplyste, at den personkreds, som er omfattet af arbejdsskadeloven, fremgår af § 1 i den dagældende lov om arbejdsskadeforsikring. Det følger af bestemmelsen, at arbejdsskadeforsikringsloven hviler på territorialprincippet, hvilket indebærer, at loven som hovedregel kun gælder, når arbejdet udføres i Danmark.
Dækningsområdet er ved bekendtgørelse nr. 974 af 16. december 1998 udvidet til også at omfatte personer under midlertidigt arbejde i udlandet, jf. § 62 i arbejdsskadeforsikringsloven. Betingelserne for at være omfattet af dansk arbejdsskadesikring under midlertidigt arbejde i udlandet er:
1. at udsendelsen/udstationeringen sker for en virksomhed, som er beliggende i Danmark og for dennes regning, og at den udsendte/udstationerede under opholdet fortsat er underlagt udsendervirksomhedens instruktioner med hensyn til arbejdets udførelse
2. at den udsendte/udstationerede arbejdstager havde bopæl i Danmark inden udsendelsen.
Sikringsretten består i indtil 12 måneder af opholdet i opholdslandet. Sikringen dækker uanset, om medarbejderen udsendes til afløsning af anden medarbejder. Begrænsningen på 12 måneder gælder efter praksis ikke for udsendte i statens tjeneste. Ligestillet hermed er personer, der udsendes af foreninger, der udfører opgaver for staten eller på statens vegne, såsom Mellemfolkeligt Samvirke, Danida og Folkekirkens Nødhjælp.
Statsansatte og personer, der udsendes på vegne af private organisationer som udfører opgaver for den danske stat (Danida, Mellemfolkeligt Samvirke m.fl.) forbliver sikret uden tidsgrænse.
Det asiatiske land, hvortil manden skulle udsendes for FN-organisationen, havde indgået en konvention med Danmark om social sikring - herunder arbejdsskadesikring.
Efter konventionens artikel 5 er danske statsborgere, der har bopæl i dette asiatiske land, omfattet af landets lovgivning. I artikel 7 er en undtagelse, hvorefter danske statsborgere, der er udsendt af en arbejdsgiver beliggende i Danmark, er omfattet af dansk lovgivning de første 6 måneder. Arbejdsskadestyrelsen henviste til Sikringsstyrelsens cirkulære.
Det afgørende punkt bliver herefter, hvem der var at betragte som arbejdsgiver.
Det fremgår af arbejdsskadeforsikringslovens § 5, at sikringspligtig arbejdsgiver er den, i hvis tjeneste den sikrede er beskæftiget.
Arbejdsskadestyrelsen lægger i forbindelse med vurderingen af spørgsmålet om, hvem sikringspligten påhviler, bl.a. vægt på:
* hvem, der har den direkte nytte af den pågældendes arbejde,
* hvem, der har instruktionsbeføjelsen over for den pågældende,
* hvem, der bestemmer arten og omfanget af arbejdet,
* hvem, der bestemmer tid og sted for arbejdets udførelse, og
* hvem, der har mulighed for at påvirke de forhold, hvorunder arbejdet udføres (arbejdsmiljøet)
Disse kriterier indgik ved Arbejdsskadestyrelsens tidligere vurdering af, at FN-organisationen var at betragte som mandens arbejdsgiver.
