De sociale klageinstanser havde kompetence til at behandle spørgsmålet om aktindsigt
Klagen over kommunens afgørelse om aktindsigt skulle behandles af det sociale nævn.
Ankestyrelsen oversendte sagens akter til det sociale nævn med henblik på at nævnet skulle træffe en afgørelse om spørgsmålet om aktindsigt.
Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at kommunen havde truffet en afgørelse om, at barnet skulle anbringes i henhold til servicelovens § 40, stk. 2, nr. 11.
Spørgsmålet om aktindsigt kan efter forvaltningslovens § 16, stk. 4, påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.
Af Justitsministeriets Vejledning til Forvaltningsloven (1986), pkt. 100, fremgår at bestemmelsen skal fortolkes således, at på sagsområder, hvor fx en kommunalbestyrelses afgørelser med hensyn til sagens realitet kan påklages til en anden, eventuelt statslig myndighed, kan også spørgsmål om aktindsigt påklages til vedkommende overordnede myndighed.
Ankestyrelsen fandt, at selv om der blev givet samtykke til anbringelse af barnet i henhold til servicelovens § 40, stk. 2, nr. 11, og afgørelsen derfor konkret ikke ville kunne påklages, vil sagen efter sin art - det vil sige afgørelser efter § 40, stk. 2, - kunne påklages til de sociale klageinstanser. Spørgsmålet om aktindsigt vil derfor kunne behandles af disse instanser. Dette er også i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis som beskrevet i Ankestyrelsens Klagevejledning på det sociale område (2000), kapitel 9, pkt. 43.
Det følger af retssikkerhedslovens § 60, stk. 1, at de afgørelser som kommunen og amtskommunen træffer efter den sociale lovgivning, kan indbringes for det sociale nævn. Det er således det sociale nævn, der som 1. instans skal behandle klagen jf. forvaltningslovens § 16, stk. 4.