Resume:
Ansøger var alene berettiget til kontanthjælp med et beløb svarende til ydelsen til en gift folkepensionist uden andre indtægter.
Begrundelsen var at personer, der er fyldt 60 år og som på grund af reglerne om optjening ikke er berettiget til førtidspension, i stedet er berettiget til denne særlige ydelse.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger var 60 år og havde boet i Danmark siden 1994. Hun ville tidligst efter 10 års ophold i landet kunne være berettiget til pension.
Det fremgik af forarbejderne til lovbestemmelsen at det er uden betydning for anvendelse af reglen om ansøger i øvrigt er berettiget til pension. Det er alene optjent ret til pension, der kan tillægges betydning.