Ankestyrelsens principafgørelse U-18-03

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 1, stk. 1

Sagen handlede om en studerende på ingeniørstudiet på en højere læreanstalt, som var i gang med sit afsluttende speciale inden kandidateksamen. Den uddannelsessøgende kom til skade under laboratorieforsøg, medens han var studerende. Skaden skete, da en glaskolbe med kaustisk soda eksploderede under opvarmning.

Den uddannelsessøgende oplyste, at han ikke modtog betaling for de forsøg, som han udførte, da han kom til skade. Han havde i løbet af uddannelsen fået at vide, at alle resultater af hans studier tilhører uddannelsesstedet, eftersom disse var blevet skabt under anvendelse af uddannelsesstedets apparatur og forbrugsvarer. Da specialet blev udtænkt/påbegyndt var det på tale at indgå en kontrakt med en privat virksomhed med henblik på, at virksomheden skulle have rettigheden til resultaterne mod at betale nogle af omkostningerne til projektet, og mod at kompensere den uddannelsessøgende i tilfælde af, at resultaterne kunne bruges i patent-øjemed. Denne kontrakt blev aldrig godkendt af uddannelsesstedet. Den uddannelsessøgende havde alene fået uofficielle antydninger om årsagerne til den manglende godkendelse af kontrakten. Han foretog forsøget, ligesom alle andre efter egen planlægning og med ingen eller begrænset godkendelse fra vejlederside. Det skulle forstås sådan, at en del af uddannelsen går ud på, at den studerende selv skal kunne disponere over, hvad der skulle foretages i en given situation eftersom en færdiguddannet ingeniør ikke kan få sine forsøg godkendt af nogen med kompetence hertil.

Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse om, at den anmeldte hændelse ikke var en arbejdsulykke, der var omfattet af lovgivningen om arbejdsskader. Arbejdsskadestyrelsen lagde vægt på, at den uddannelsessøgende ikke ved den pågældende lejlighed kunne anses for at være antaget til arbejde i lovens forstand. Han havde således ikke været ansat ved uddannelsesstedet. At rettighederne til resultatet tilkom uddannelsesstedet ændrede ikke, at han ikke var ansat ved læreanstalten.

Den uddannelsessøgendes forbund klagede over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Uddannelsesstedet oplyste over for Ankestyrelsen, at den uddannelsessøgende ikke på nogen måde var antaget til at udføre arbejde for uddannelsesstedet på tidspunktet for tilskadekomsten. Han var afgangsstuderende og arbejdede med sit afgangsprojekt, som var en del af den afsluttende kandidateksamen. Hele arbejdet blev udført under uddannelsesstedets vejledning i dets laboratorier på nær analyse af brød, der blev foretaget hos en privat virksomhed. Den uddannelsessøgende udførte på skadetidspunktet ikke en aktivitet, som medførte en væsentlig nytteværdi for uddannelsesstedet. Hans afgangsprojekt havde ingen økonomisk nytteværdi for udannelsesstedet.

Den uddannelsessøgende havde selv alle rettigheder tilknyttet egne projektresultater under hele uddannelsen, og den studerende stod frit med hensyn til at indgå aftaler med eksterne parter, herunder med private virksomheder om kommerciel udnyttelse (erhvervsmæssig nyttiggørelse) af projektresultater. Den uddannelsessøgende var et selvstændigt retssubjekt og de aftaler, som han indik, var uvedkommende for uddannelsesstedet, som ikke på nogen måde kunne modsætte sig, at den studerende indgik sådanne privatretlige aftaler. I den konkrete sag havde den uddannelsessøgende som studerende fuld råderet over egne resultater. Uddannelsesstedet havde ikke modsat sig, at han indgik aftale med en virksomhed med henblik på udnyttelse af resultater.

Den uddannelsessøgendes forbund anførte, at en privat virksomhed ville betale 100.000 kr. for rettighederne til hans projekt. Den uddannelsessøgende kunne ikke gøre med projektet som han ville, hvilket fremgik af regler om ejerskab af rettighederne til afgangsprojektet. Uddannelsesstedets godkendelse skulle indhentes, hvis den uddannelsessøgende ville disponere over rettighederne. Uddannelsesstedet havde ret til vederlag for at overdrage sin del af rettighederne til projektet. Der var således en økonomisk værdi forbundet med afgangsprojektet. Der blev henvist til uddannelsesstedets regler for beregning af vederlag og opfindelser.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om en uddannelsessøgende kunne anses for antaget til at udføre arbejde i en arbejdsgivers tjeneste, og dermed være omfattet af lovens personkreds - jf. § 1, stk. 1 - når den studerende kom til skade under laboratorieforsøg, der foregik som led i uddannelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, om at den studerende ikke var omfattet af den personkreds, der er sikret mod følger af arbejdsskade.

Ankestyrelsen lagde ud fra sagens oplysninger til grund, at den uddannelsessøgende på skadetidspunktet var ingeniørstuderende ved en højere læreanstalt, og at han udførte forsøg i et laboratorium med henblik på sit afgangsprojekt som led i den afsluttende kandidateksamen. Han anvendte uddannelsesstedets apparatur og forbrugsvarer. Specialet havde ingen økonomisk nytteværdi for uddannelsesstedet. Da den uddannelsessøgende påbegyndte sit afgangsprojekt var det på tale at indgå en kontrakt med en privat virksomhed om overgang af rettighederne til resultaterne til selskabet, mod at selskabet dækkede nogle af omkostningerne til projektet. Kontrakten blev ikke underskrevet. Der var mellem den uddannelsessøgende og uddannelsesstedet uenighed om årsagen hertil.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den uddannelsessøgende ikke var antaget til at udføre arbejde for uddannelsesstedet, da han kom til skade i forbindelse med, at han skrev speciale på sit ingeniørstudium, og at han først kunne afslutte studiet, når han havde skrevet specialet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at den uddannelsessøgende efter en konkret vurdering ikke havde godtgjort, at han udførte arbejde af væsentlig nytte for uddannelsesstedet, mens han færdiggjorde sit ingeniørstudium.

Det var blandt andet anført i klagen, at den uddannelsessøgende selvstændigt havde stået for udtænkning og udførelse af alle forsøg i forbindelse med specialet, og at specialet havde ført til forskningsresultater, som var uddannelsesstedets ejendom og ville kunne bruges i patentøjemed. Han havde på selvstændig vis frembragt noget, der kunne have økonomisk værdi for uddannelsesstedet, som det frit kunne anvende. Der var henvist til forhandlingerne med en privat virksomhed, og at den udarbejdede kontrakt, der ikke blev godkendt af uddannelsesstedet, viste at hans forskningsresultater havde en økonomisk værdi. Den uddannelsessøgende mente derfor, at han opfyldte det såkaldte nyttekriterium, og han derfor var omfattet af personkredsen i lovens § 1.

Der blev efterfølgende henvist til uddannelsesstedets regler for beregning af vederlag for opfindelser, og det var anført, at den uddannelsessøgende var underlagt disse regler.

Ankestyrelsen bemærkede, at den uddannelsessøgende efter en konkret vurdering ikke havde godtgjort, at han havde ydet en indsats af væsentlig nytteværdi for uddannelsesstedet. Der blev lagt vægt på oplysningerne fra den uddannelsessøgende og uddannelsesstedet, herunder, at der ikke blev indgået nogen kontrakt med det private firma.