Ankestyrelsens principafgørelse U-11-03

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 47

Det fremgik af sagen, at arbejdsgiveren havde været selvstændig landmand siden 1979. I 1997 og 1998 var han delvis under økonomisk administration. Primo 1999 fik arbejdsgiveren igen fik fuld økonomisk og driftsmæssig rådighed over sin landbrugsejendom.

Den 4. februar 1999 fremsendte arbejdsgiverens forsikringsselskab efter anmodning fra arbejdsgiveren en forsikringspolice (Police for Producentforsikring). Det fremgik bl.a. heraf, at forsikringen også gav fuld dækning for arbejdsskade.

I september 1999 kom en landbrugsmedhjælper til skade. Arbejdsgiveren havde tidligere haft ansatte på gården for hvilke der havde været tegnet forsikring.

Arbejdsgiveren anmeldte skaden til sit forsikringsselskab. Selskabet meddelte, at der ikke var tegnet arbejdsskadeforsikring. Selskabet meddelte samtidig, at selskabets fremsendelse af ovennævnte police var en fejl.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte hændelsen som arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at der forelå undskyldende omstændigheder for ikke at have tegnet forsikring.

Forsikringsselskabet oplyste under sagens behandling i Ankestyrelsen, at arbejdsgiveren den 22. marts 1988 tegnede en arbejdsskadeforsikring. Forsikringen blev imidlertid slettet på grund af præmierestance den 26. oktober 1992, men blev genoptaget den 26. oktober 1992, da præmien blev betalt. Forsikringen blev atter slettet den 8. marts 1996 på grund af præmierestance.

Det fremgik af sagens akter, at forsikringsselskabet den 24. maj 1996 meddelte arbejdsgiveren, at selskabet havde noteret forsikringen til ophør med virkning fra den 8. marts 1996. Selskabet meddelte samtidig, at forsikringen herefter alene omfattede branddækning. Arbejdsgiveren havde efterfølgende ikke haft arbejdsskadeforsikring i forsikringsselskabet, men alene brandforsikring.

Det fremgik endvidere af sagens akter, at en brandforsikring i 1995 kostede ca. 1/3 af hvad en producentforsikring kostede.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om ansvar for tegning af arbejdsskadeforsikring påhvilede arbejdsgiveren uanset forsikringsselskabets fejlagtige bekræftelse på at en forsikring var tegnet.

Ankestyrelsen fandt, at den uforsikrede arbejdsgiver ikke var berettiget til fritagelse for betaling af de udbetalte beløb, der er nævnt i lovens § 19, stk. 3 og 4, § 22, § 25 og § 53.

Efter lovens § 47, stk. 2 skal en arbejdsgiver, der ikke har tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring refundere Arbejdsskadestyrelsen de udbetalte ydelser m.v., medmindre styrelsen skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder for arbejdsgiveren, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.

Ankestyrelsen lagde til grund, at udgangspunktet efter lovens ordlyd er, at den uforsikrede arbejdsgiver skal betale udgifter, ydelser m.v. efter loven. Arbejdsgiveren har således som selvstændig erhvervsdrivende ansvaret for tegning af arbejdsskadeforsikring.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at arbejdsgiveren i gennem mange år havde drevet selvstændig virksomhed som landmand, og at arbejdsgiveren tidligere havde haft ansatte i sin virksomhed for hvilke der havde været tegnet forsikring.

Ankestyrelsen fandt på den baggrund, at der ikke var oplyst forhold, der kunne begrunde hel eller delvis fritagelse for betaling - uanset at arbejdsgiverens forsikringsselskab fejlagtigt havde meddelt arbejdsgiveren, at en forsikring var tegnet.

Ankestyrelsen gjorde arbejdsgiveren opmærksom på, at såfremt ansøger mente, at der var indgået en kontrakt om arbejdsskadesikring måtte dette afklares ved et civilt søgsmål mellem ham og forsikringsselskabet.

Ankestyrelsen gjorde endvidere arbejdsgiveren opmærksom på, at hvis han blev afkrævet betaling efter loven havde han eventuelt mulighed for at indgå en afdragsordning med Arbejdsskadestyrelsen, ligesom der var mulighed for at søge om at få beløbet eftergivet, jf. lovens § 47, stk. 3.