Ankestyrelsens principafgørelse P-3-04

Lov om påligning af indkomstskat til staten - lov nr. 791 af 17. september 2002 - § 16, stk. 3, nr. 4

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 72d

Lov om indkomstskat for personer m.v. - lov nr. 772 af 29. august 2003 - § 7

En folkepensionist uden supplerende arbejds- eller formueindkomst havde en fri boligret, der var ansat til en værdi af 10.300 kr. årlig.

Kommunen traf afgørelse om at pensionisten ikke opfyldte betingelserne for at få supplerende pensionsydelse.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med den begrundelse, at fri boligret måtte anses for en personlig indkomst, der skulle beskattes som anden indkomst.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om fri boligret kunne anses for en personlig indkomst, som skulle indgå i beregningen af, om der kunne være ret til supplerende pensionsydelse til folkepension.

Pensionisten havde ikke ret til supplerende pensionsydelse.

Det betød, at der ikke kunne beregnes og udbetales supplerende pensionsydelse til hans folkepension på baggrund af oplysningerne om hans nuværende indkomst og formueforhold.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som det sociale nævn.

Det var en betingelse for at få ret til den supplerende pensionsydelse, at pensionisten inden 1. januar det pågældende år havde ret til folkepension og ikke havde indkomst ud over pensionens grundbeløb og pensionsbeløb. Det var også en betingelse at pensionistens og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever ikke havde likvid formue, der oversteg grænsen for bevilling af helbredstillæg. Denne grænse var 54.600 kr. i 2002-sats.

Efter lov om social pension skulle beregningen af ret til den supplerende pensionsydelse foretages på grundlag af de samme oplysninger om den personlig indkomst, herunder eventuel positiv kapitalindkomst, der blev anvendt til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7.

Den supplerende pensionsydelse skulle nedsættes hvis pensionisten og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever samlet havde indkomst udover den sociale pension. Der skulle ses dog bort fra en mindre indkomst på indtil 1.500 kr. Nedsættelse skulle ske krone til krone, dog med 50 % hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også var pensionist. Et eventuelt beregnet tillæg på 200 kr. eller derunder skulle ikke udbetales.

Efter personskattelovens § 7, stk. 1 skulle den personlige indkomst opgøres med tillæg af frie goder som opregnet i ligningslovens § 16, stk. 1. Efter denne bestemmelse skulle værdien af en række frie goder som borgeren kunne have til sin rådighed beskattes. Blandt de goder der skulle beskattes fuldt ud var blandt andet fri helårsbolig, jf. personskattelovens § 16, stk. 3, nr. 4.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at pensionisten havde ret til folkepension og efter det oplyste ikke havde pengeindkomst ud over pensionens grundbeløb og pensionstillæg. Han havde heller ikke formue som udelukkede helbredstillæg. Imidlertid havde han en fri bolig stillet til rådighed og værdien heraf var sat til 10.300 kr. årlig.

Efter reglerne i personskatteloven § 7, stk. 1 sammenholdt med reglerne i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 4 skulle værdien af den fri boligret tillægs pensionistens indkomst fuldt ud som en pengeindkomst. Værdien af hans fri boligret havde en sådan størrelse, at der ikke kunne komme supplerende pensionsydelse til udbetaling.

Pensionisten opfyldte således ikke betingelser for supplerende pensionsydelse.