Ankestyrelsens principafgørelse P-44-04

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 3, stk. 4

Sagen vedrørte en 73-årig enke som den 26. januar 1973 kom til Danmark og som havde boet her i over 30 år, hvoraf de 18 år havde været erhvervsaktive. Hun gik på efterløn 1991 indtil hun den 1. juli 1998 overgik til folkepension.

Begge hendes sønner var udvandret til Belgien og hun havde således ikke anden familie i Danmark. Hun var svagelig og havde brug for støtte og hjælp som familien kunne yde. Hun oplystes at være analfabet.

Ansøgeren blev vejledt forkert af kommunen og flyttede til Belgien, idet hun havde fået oplyst, at pensionen kunne medtages.

Efterfølgende traf kommunen afgørelse om, at pensionen ikke kunne medtages, da hun var tyrkisk statsborger.

Da hun ikke efter flytningen modtog pension fra Danmark, flyttede hun atter tilbage til Danmark.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt der kunne dispenseres, således at der kunne udbetales dansk folkepension til en tyrkisk statsborger i Belgien.

Enken havde ret til at medtage folkepensionen ved udrejse til Belgien.

Begrundelsen var, at der efter en samlet vurdering fandtes at foreligge sådanne tungtvejende omstændigheder, at der var grundlag for at dispensere fra de almindelige regler.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at enken havde haft tilknytning til Danmark i over 30 år, herunder været erhvervsaktiv i 18 år og på efterløn fra 1991 til 1998, hvor hun overgik til folkepension. Perioden med efterløn blev medregnet i den erhvervsaktive periode, idet efterløn trådte i stedet for en arbejdsindtægt og modtager stod i princippet stadig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Endvidere blev der lagt vægt på, at enken ingen familiemæssig tilknytning havde til Danmark og at hendes eneste familie var bosiddende i Belgien.

Endelig blev der lagt vægt på, at hun var vejledt forkert af kommunen.