Ankestyrelsens principafgørelse Y-1-04

Lov om fleksydelse - lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002 - § 2, stk. 4

En kontoruddannet kvinde fik i 1975 ansættelse i en offentlig virksomhed som chefsekretær på fuld tid. På grund af en psykisk lidelse nedsatte hun arbejdstiden fra 1977, først til 4 dage om ugen og fra 1982 til 3 dage om ugen.

Ansøgeren blev i 1987 afskediget på grund af sygdom efter en alvorlig fysisk sygdom.

Ansøgeren havde været medlem af en A-kasse siden 1981 og meldte sig efter sygeperioden ledig og dermed til rådighed for arbejdsmarkedet. Hun meldte sig ud af A-kassen fra den 30. september 1990, da hun ikke følte sig i stand til at påtage sig det arbejde, som kassen forlangte, at hun skulle søge for at have ret til dagpenge, og fordi hun følte sig forfulgt af A-kassen uden hensyn til hendes psykiske lidelse.

Ansøgeren var herefter uden tilknytning til arbejdsmarkedet (ægtefælleforsørget) indtil visitation til fleksjob i februar 2002.

Den psykiske lidelse var tilgængelig for behandling.

Arbejdsdirektoratet Fleksydelseskontoret gav afslag på dispensation efter § 1 i den dagældende bekendtgørelse om fleksydelse. Begrundelsen var, at ansøgeren havde meldt sig ud af A-kassen i 1990, fordi hun følte sig presset af kassen.

Denne begrundelse faldt ansøgeren meget for brystet, idet hun gjorde gældende, at udmeldelsen af A-kassen skyldtes den psykiske lidelse. I klagen henviste hun til det lægelige materiale i sagen, som hun mente tydeligt viste, at det havde handlet om sygdom det meste af hendes liv.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af praksis for dispensation fra de almindelige regler om optjening af anciennitet i fleksydelsesordningen, når der er tale om en varig nedsættelse af arbejdsevnen.

Ansøgeren kunne ikke få dispensation fra kravet om 25 års optjeningstid i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om fleksydelse, jf. § 1 i (den dagældende) bekendtgørelse om fleksydelse.

Begrundelsen var, at det ikke var den nedsatte arbejdsevne, der var årsag til, at ansøgeren ikke havde mulighed for at opnå 25 års anciennitet i fleksydelsesordningen, inkl overført anciennitet fra efterlønsordningen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren ikke havde været medlem af en A-kasse siden den 30 september 1990.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgeren fra ungdommen havde haft en varig nedsættelse af arbejdsevnen af psykiske grunde. Dette havde dog ikke afskåret hende fra arbejdsmarkedet eller fra at være medlem af en A-kasse fra 1981.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at ansøgeren efter en fraværsperiode på grund af en alvorlig fysisk lidelse modtog dagpenge fra sin A-kasse og således havde stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var dokumentation for, at der i 1990 var sket en varig forværring af ansøgerens psykiske lidelse, som udelukkede, at hun igen - eventuelt efter behandling - ville kunne få tilknytning til arbejdsmarkedet, ligesom før den fysiske sygdomsperiode.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at ansøgerens nedsatte arbejdsevne kunne tillægges afgørende betydning for, at hun ikke havde den nødvendige optjeningstid.

Ankestyrelsen tiltrådte således Fleksydelseskontorets afgørelse.