Resume:
Ankestyrelsen fandt, at erstatningen skulle fastsættes efter samme principper, som blev fastsat ved Højesterets dom af 22. december 2003 om erstatning for tab af erhvervsevne til sikrede, der er ansat i et fleksjob. Højesteret fandt i den nævnte dom, at der skulle anlægges en konkret bedømmelse af, hvad sikrede ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå.
Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede var visiteret til et fleksjob og at den erhvervsmæssige situation derfor var afklaret, selvom sikrede siden visitationen til fleksjob havde modtaget ledighedsydelse.
Ankestyrelsen fandt, at erstatning for tab af erhvervsevne i denne situation skulle fastsættes efter en konkret vurdering af, hvad sikrede ville eller burde kunne tjene, når der blev taget hensyn til skånebehov på grund af arbejdsskadens art og omfang samt skadelidtes alder, evner, og tidligere beskæftigelse.
På baggrund af arbejdsskadens følger vurderede Ankestyrelsen, at sikrede havde et skånebehov men ville være i stand til at varetage et arbejde, hvis ikke sikrede var begrænset af andre lidelser, hvorfor overgangen til ledighedsydelse overvejende havde andre årsager end arbejdsskaden.
Sikrede havde derfor ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne. *)