Ankestyrelsens principafgørelse U-11-04

01-01-2004
Arbejdsskadeloven Arbejdsskade Fleksjob Ledighedsydelse Gældende Arbejdsskade

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at erstatningen skulle fastsættes efter samme principper, som blev fastsat ved Højesterets dom af 22. december 2003 om erstatning for tab af erhvervsevne til sikrede, der er ansat i et fleksjob. Højesteret fandt i den nævnte dom, at der skulle anlægges en konkret bedømmelse af, hvad sikrede ville eller burde kunne tjene, hvis muligheden for et fleksjob ikke forelå.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede var visiteret til et fleksjob og at den erhvervsmæssige situation derfor var afklaret, selvom sikrede siden visitationen til fleksjob havde modtaget ledighedsydelse.

Ankestyrelsen fandt, at erstatning for tab af erhvervsevne i denne situation skulle fastsættes efter en konkret vurdering af, hvad sikrede ville eller burde kunne tjene, når der blev taget hensyn til skånebehov på grund af arbejdsskadens art og omfang samt skadelidtes alder, evner, og tidligere beskæftigelse.

På baggrund af arbejdsskadens følger vurderede Ankestyrelsen, at sikrede havde et skånebehov men ville være i stand til at varetage et arbejde, hvis ikke sikrede var begrænset af andre lidelser, hvorfor overgangen til ledighedsydelse overvejende havde andre årsager end arbejdsskaden.

Sikrede havde derfor ikke ret til erstatning for tab af erhvervsevne. *)

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 - § 32, stk. 1 og § 32, stk. 2

Note:

*) Se også SM U-9-04 og SM U-10-04

Det fremgik af sagen, at sikrede den 28. januar 1992 under sit arbejde som hjemmehjælper gled og fik et knæk i venstre albue. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte i afgørelse af 2. oktober 1998 hændelsen som en arbejdsskade og tilkendte i afgørelse af 3. november 1998 sikrede godtgørelse for varigt mén svarende til 5 procent. Denne afgørelse tiltrådte Ankestyrelsen i afgørelse af 29. januar 1999.

I afgørelse af 24. november 1998 gav Arbejdsskadestyrelsen afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, da sikredes erhvervsevnetab vurderedes at være mindre end 15 procent. Det var forud for denne afgørelse blandt andet oplyst, at sikrede modtog sygedagpenge.

I afgørelse af 19. februar 2001 blev sikrede indstillet til fleksjob og overgik til ledighedsydelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilke faktorer der skal indgå ved vurderingen af tab af erhvervsevne i forbindelse med overgangen til ledighedsydelse når sikrede er visiteret til et fleksjob

Ankestyrelsen gav afslag på erstatning for tab af erhvervsevne.

Begrundelsen var, at arbejdsskadens følger ikke i sig selv begrænsede sikrede i at varetage arbejde i et omfang, der kunne berettige til erstatning for tab af erhvervsevne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede udover sin arbejdsskade i venstre albue med belastningsrelaterede smerter i albuen og føleforstyrrelser ned i underarmen og hånden, havde ryg- og knægener samt en funktionshæmmende lungelidelse. Sikrede havde været forsøgt revalideret.

Det blev lagt til grund, at den erhvervsmæssige situation var afklaret, da sikrede i 2001 blev visiteret til fleksjob, også selvom hun siden havde modtaget ledighedsydelse.

Overgang til ledighedsydelse havde overvejende andre årsager end arbejdsskadens følger.

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af arbejdsskadens følger, at sikrede ville være i stand til at varetage et arbejde, der tog hensyn til behovet for at skåne venstre arm, hvis hun ikke var begrænset af andre lidelser.

Dato for underskrift

17.09.2004

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Paragraf

§ 32

Journalnummer

1000056-04