Ansøger havde optaget et nedsparingslån. Ifølge låneaftalen skulle hun gennem en periode på 15 år have udbetalt et fast månedligt beløb på 1.668 kr. startende 1. februar 2001. Endvidere indgik det i aftalen, at hun af lånet skulle have udbetalt et engangsbeløb på 50.000 kr. 1. januar 2001.
I forbindelse med aftalens indgåelse blev der optaget et realkreditlån i hendes ejendom med et obligationsbeløb på nominelt 925.929 kr. Beløbet blev overført til et depot. Ansøger havde ikke adgang til obligationsbeholdningen, og havde således ikke adgang til at sælge af obligationsbeholdningen. Hun fik alene udbetalt det månedlige beløb, som var fastlagt i aftalen. Obligationerne ville blive solgt over en årrække i takt med at lånebeløbene skulle udbetales.
Kommunen fandt, at værdien af et nedsparingslån, hvad enten det bestod af bankindestående eller obligationer i depot på lige fod skulle indgå i vurderingen af den likvide formue efter § 17 b, stk. 2, og dermed have indflydelse på afgørelsen om retten til helbredstillæg.
Nævnet fandt, at værdien af obligationsbeholdningen ikke skulle betragtes som likvid formue. Nævnet lagde vægt på den aftale ansøger havde indgået om, at der ikke var fri rådighed over obligationsbeholdningen.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken betydningen det havde for ydelsen af helbredstillæg, at der var indgået en konkret aftale om, at ansøger ikke havde fri rådighed over obligationsbeholdningen.