En moder søgte i forbindelse med fødsel den 18. august 2003 om, at faderen indtrådte i hendes ret til barselsdagpenge i de første 14 uger efter fødslen.
Moderen var kørestolsbruger på grund af tetraplegi (lammelse af arme og ben) efter trafikulykke i 1984.
Kommunen gav afslag på, at faderen kunne indtræde i moderens ret til barselsdagpenge. Kommunen lagde vægt på, at moderens handicap ikke kunne sidestilles med en nyopstået sygdom.
Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at faderen var berettiget til at indtræde i moderens ret til barselsdagpenge i de første 14 uger.
Nævnet lagde vægt på oplysningerne om moderens helbredssituation og hendes fysiske funktionsevne. Nævnet fandt, at moderen ikke selv var i stand til at passe barnet i den tid, hvor faderen var på arbejde.
Kommunen klagede over nævnets afgørelse.
I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at moderens handicap ikke var forværret i forbindelse med fødslen. Hun blev kompenseret hele døgnet og kommunen betragtede ikke hendes handicap som sygdom i relation til dagpengelovens § 16, stk. 1, jf. dagpengebekendtgørelsens § 36, stk. 1.
Endvidere var det oplyst, at kommunen mente, at sagen var principiel, da de ikke fandt, at reglerne om faderens mulighed for at indtræde i moderens ret til orlov med dagpenge i 14-ugersperioden var formuleret tilstrækkeligt klart, så det kunne afgøres om denne mulighed forelå i den konkrete situation, hvor der var tale om et kronisk handicap og ikke en midlertidig sygdom.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der forelå ganske særlige omstændigheder, der gav faderen ret til at indtræde i moderens ret til barselsdagpenge i de første 14 uger efter fødslen.