Ankestyrelsens principafgørelse D-26-04

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 12, stk. 2, nr. 1

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 6, stk. 2, nr. 1

Arbejdsdirektoratets vejledning nr. 40 af 8. maj 2003 om barselorlov og barseldagpenge - pkt. 2.1.2.1

Sagen vedrørte barseldagpenge for en kvinde, der ifølge lægeerklæring var fuldt uarbejdsdygtig i en periode før 4-ugers perioden. Både lønmodtager selv og lægen havde som årsag til sygemeldingen alene anført tvillingegraviditet.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om, at arbejdsgiver ikke havde ret til refusion.

Begrundelsen for afgørelsen var, at graviditeten efter de lægelige oplysninger i sagen ikke havde sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse ville medføre risiko for hendes helbred eller fostret. Ligeledes fandtes arbejdets særlige karakter ikke at medføre risiko for fostret.

Nævnet lagde vægt på de lægelige akter, hvor det var angivet, at graviditeten var ukompliceret, og at kvinden skulle undgå større fysiske anstrengelser i sidste del af graviditeten. Ligeledes fremgik det ikke af de lægelige oplysninger, at der kunne være risiko for fosterskade ved fortsat arbejde.

Nævnet fandt derfor, at sygefraværet ikke var en følge af graviditeten, hvorfor arbejdsgiveren først havde ret til dagpengerefusion efter 2 ugers fravær.

Arbejdsgiveren klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at sagen var principiel og af generel betydning, da der forelå lægelig dokumentation for fuld uarbejdsdygtighed fra den 26. april 2003.

Ankestyrelsen behandlede sagen i principielt møde for at afklare, om sygemelding som følge af graviditet med tvillinger medførte ret til barseldagpenge.

Ankestyrelsen vurderede, at det var godtgjort ved den fremlagte lægeerklæring, at tvillingegraviditeten havde et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse ville medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret.

Der blev lagt vægt på, at kvinden havde ret til dagpenge inden 4 uger før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret. Der henvises herved til dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 1.

I samme punkt er det i de efterfølgende afsnit nævnt, at dokumentationen skal foreligge i form af en erklæring fra kvindens egen læge eller i særlige tilfælde en erklæring fra en speciallæge (gynækolog, obstetriker). Kommunen vil normalt rekvirere oplysningerne på en særlig lægeattest (læ 235), og kommunen kan evt. indhente supplerende lægelige oplysninger, f. eks. udskrifter af sygehusjournaler.

I det konkrete tilfælde forelå der en lægeerklæring af 29. juli 2003 om fuld uarbejdsdygtighed som følge af tvillingegraviditet. Der var henvist til vandrejournal, hvor det var noteret den 27. marts 2003, at alt var Ok. Det var tilføjet i vandrejournalen, at patienten skulle sygemeldes fra 23. uge (ca. 25. april 2003). Denne tilføjelse var udateret, og der var ikke nærmere oplysninger om tilstanden.

Ankestyrelsen fandt, at den foreliggende lægeerklæring om uarbejdsdygtighed i forbindelse med tvillingegraviditet ikke kunne tilsidesættes alene, fordi der ikke var andre konkrete oplysninger om baggrunden for uarbejdsdygtigheden, end at årsagen var tvillingegraviditet.

En tilsidesættelse af erklæringen forudsatte efter Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen indhentede supplerende lægelige oplysninger, herunder udskrifter af sygehusjournalen, m.v., hvoraf det fremgik, at sygemeldingen ikke var forårsaget af øget risiko for abort eller for tidlig fødsel. Der henvistes herved til retssikkerhedslovens § 10, hvorefter myndigheden havde ansvaret for, at sager, der behandledes efter denne lov, var oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kunne træffe afgørelse.

Ankestyrelsen fandt dog, at lægeerklæringen om uarbejdsdygtighed i forbindelse med tvillingegraviditet efter omstændighederne kunne lægges til grund som tilstrækkelig dokumentation for, at kvinden var omfattet af dagpengelovens § 12, stk. 2 nr. 1.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.