En pensionist søgte om personligt tillæg til diætkost. Ved opgørelse af det månedlige rådighedsbeløb indgik ejendomsskatter og terminsudgifter til boligen, som han ejede i fællesskab med sin samlever.
Kommunen gav afslag på personligt tillæg med henvisning til, at ansøger ikke havde udnyttet sin mulighed for enten at indefryse ejendomsskatter eller at optage boligydelseslån.
Pensionisten klagede og henviste til at han ikke kunne optage lån i ejendommen fordi hans samlever ikke ønskede det.
Under nævnets behandling af sagen oplyste kommunen at det ikke var muligt at beregne et boligydelseslån, da det krævede oplysninger om kreditforeningslån. Kommunen havde ikke gjort sig særlige overvejelser om, hvilken betydning det havde for sagen, at samleveren ikke ønskede at optage lån i ejendommen.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse og tilkendte personligt tillæg med henvisning til at pensionistens økonomiske forhold var særligt vanskellige, selv når der blev set bort fra udgiften til ejendomsskat. Nævnet lagde videre vægt på, at kommunen ikke havde taget konkret stilling til, hvilken betydning, det har for muligheden for at optage boligydelseslån, at samleveren ikke accepterer, at der optages lån i ejendommen. Kommunen havde endvidere ikke undersøgt størrelsen af det mulige lån og vurderet, hvilken betydning dette ville have for det månedlige rådighedsbeløb.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvilken betydning det har for beregning af det månedlige rådighedsbeløb i forbindelse med ansøgning om personligt tillæg, at en pensionist ikke har indefrosset ejendomsskatter fordi en medejende samlever ikke har ønsket, at der optages lån i den fælles bolig.