Ankestyrelsens principafgørelse D-17-04

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 9, stk. 1 og § 18, stk. 1

Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel - lov nr. 566 af 9. juni 2006 - § 33, stk. 1

Sagen vedrørte en kvinde, som havde almindeligt dagarbejde og en overenskomstmæssig fastsat arbejdstid på 35 timer om ugen.

Hun var fraværende fra sit arbejde på grund af barsel.

Kommunen havde beregnet hendes barselsdagpenge på grundlag af en ugentlig arbejdstid på 35 timer.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at en arbejdsuge på 35 timer ifølge kvindens overenskomst var fuld tid, og at hun derfor også i forhold til beregning af barselsdagpenge skulle betragtes som fuldtidsansat.

Sagen blev behandlet i principielt møde for yderligere at belyse reglerne om beregning af dagpenge til lønmodtagere med nedsat timetal og som supplement til SM D-13-03.

Kvindens barselsdagpenge skulle beregnes på grundlag af det faktiske ugentlige timetal på 35, som hun skulle have arbejdet, hvis hun ikke havde været fraværende på grund af barsel.

Dagpenge skulle beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet på grund af barsel efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Ved timeindtægt forstås den pågældendes aktuelle timeløn under fraværet ganget med det timetal, som vedkommende skulle have arbejdet.

Det er således det faktiske timetal, der skal lægges til grund ved beregningen af dagpengenes størrelse, hvad enten det faktiske timetal er mindre eller større end den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid på DA/LO-området, som for tiden er 37 timer.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden havde almindeligt dagarbejde og en overenskomstfastsat arbejdstid på 35 timer om ugen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.