Ankestyrelsens principafgørelse U-18-04

01-01-2004
Arbejdsskadeloven Arbejdsskade Nyt arbejdsskadebegreb Sammenhæng mellem hændelse og helbredsfølger Ulykke Gældende Arbejdsskade

Resume:

Ankestyrelsen har i principielt møde behandlet 3 sager om det nye ulykkesbegreb i lov om arbejdsskadesikring, der trådte i kraft 1. januar 2004 med henblik på afklaring af om der var sammenhæng mellem den anmeldte hændelse og skaden. Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Arbejdsskadereformen har til hensigt at udvide ulykkesbegrebet, så flere skader, der opstår pludseligt, også anerkendes som arbejdsskader, når skaden hænger sammen med arbejdet.

Det er stadig en forudsætning, at der skal være årsagsforbindelse mellem personskaden og en hændelse eller påvirkning. Der gælder almindelige krav til beviset for årsagssammenhæng. Det vil sige, at der skal foretages en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger og en juridisk/lægelig vurdering af, om der kan antages at være årsagssammenhæng mellem hændelsen eller påvirkningen og skaden. Ved vurderingen af årsagssammenhæng lægges blandt andet vægt på, i hvilket omfang påvirkningen kan anses for at være egnet til at forårsage den anmeldte skade. I denne sammenhæng indgår lægelig sagkundskab i de tilfælde, hvor sammenhængen giver anledning til tvivl.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne vægt på, om påvirkningen kunne anses for at være årsag til en skade, og om der var en biologisk naturlig og logisk forklaring på, om skaden var opstået som følge af en hændelse eller påvirkning på arbejdet. I denne vurdering indgik, om hændelsen eller påvirkningen havde haft en karakter og et omfang, der gjorde det sandsynligt, at skaden var opstået som følge af hændelsen eller påvirkningen.

I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsen, at det forhold, at sikrede trak i et korset samtidig med at hun stod i en akavet stilling var egnet til at give et smæld i ryggen. Ankestyrelsen anerkendte derfor ulykken og ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsen, at det forhold, at et hæve/sænkebord pludseligt kom fri, da sikrede trak i det, var egnet til at give et knæk i ryggen. Ankestyrelsen anerkendte derfor ulykken og ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afslag, idet de drejninger af hovedet, som sikrede foretog i forbindelse med frem- og tilbagekørsel i truck, ikke i almindelighed var tilstrækkelig til at give en nakkeskade.

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5 og § 6, stk. 1

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j. nr. 1200016-04/1

Sikrede, der var plejemedarbejder, skulle den 5. februar 2004 hjælpe en beboer, der havde rygmarvsbrok, op af sengen. Beboeren vejede 90 kg. Sikrede skulle give beboerens korset på, og korsettet skulle rettes på plads. Sikrede tog fat i begge sider af den nederste del af korsettet og hev nedad samtidig med at hun stod i en akavet stilling, idet hun strakte ryggen ud i en yderstilling til venstre mens hun lænede sig over beboeren i sengen. Det gav et smæld i venstre del af ryggen og sikrede fik smerter.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 27. maj 2004 afgørelse om, at den anmeldte hændelse ikke var omfattet af loven. Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at bevægelsen, som sikrede foretog, da hun trak ned i korsettet, ikke i sig selv var egnet til at give en rygskade. Arbejdsskadestyrelsen fandt derfor, at der ikke var årsagsforbindelse mellem skaden og hændelsen.

Hændelsen havde ikke umiddelbart givet anledning til sygefravær, men sikrede oplyste i klagen, at hun konstant havde smerter i den nederste del af ryggen. Disse smerter blev forstærket ved belastning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der var sammenhæng mellem den anmeldte hændelse og skaden.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til anerkendelse som en arbejdsulykke.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede skulle sætte korset på en 90 kg. tung beboer med rygmarvsbrok, som lå i sengen. Efter at have sat korsettet på beboeren, skulle sikrede rette det på plads. Sikrede tog fat i begge sider af den nederste del af korsettet og hev nedad samtidig med at hun stod i en akavet stilling, idet hun strakte ryggen ud i en yderstilling til venstre mens hun lænede sig over beboeren i sengen. Det gav et smæld i venstre del af ryggen og hun fik smerter.

Ankestyrelsen fandt, at der var årsagssammenhæng mellem de akutte rygsmerter og den påvirkning af ryggen, der var opstået ved kombinationen af den akavede stilling og det samtidige træk i korsettet.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j. nr. 1200009-04/1

Sikrede var den 12. marts 2004 udsat for et knæk i ryggen, da han skulle hæve sit hæve/sænkebord. Dette havde sat sig fast, hvorfor han holdt fodpedalen nede samtidigt med, at han løftede op i bordet. Pludseligt kom bordet fri, og sikrede fik et knæk i ryggen.

Den 28. maj 2004 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at hændelsen ikke var omfattet af loven, da den påvirkning, som sikrede havde været udsat for, ikke var egnet til at fremkalde hans rygsmerter.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der var sammenhæng mellem den anmeldte hændelse og skaden.

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Det var dokumenteret, at der var sket en ulykke.

Ved en ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede den 12. marts 2004 skulle hæve sit hæve/sænkebord. Dette havde sat sig fast, hvorfor sikrede holdt fodpedalen nede samtidigt med, at han løftede op i bordet. Pludselig kom bordet fri, og sikrede fik et knæk i ryggen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den påvirkning, sikrede var udsat for, var egnet til at påføre sikrede rygsmerter. Det var derfor tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der var årsagsforbindelse mellem hændelsen og sikredes rygsmerter.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j. nr. 1200025-04/1

Sikrede var faglært montør af mølletårne. Den 5. januar 2004 kørte han flere gange frem og tilbage med reb efter en truck i forbindelse med afisolering af kabler til vindmølletårne. Under kørslen så sikrede sig gentagne gange tilbage over højre skulder. Han fik samme dag kraftig hovedpine, nakkesmerter og synsforstyrrelser på venstre øje.

Ved afgørelse af 21. juni 2004 afslog Arbejdsskadestyrelsen at anerkende forløbet som en arbejdsskade, da belastningen ved bevægelserne, som sikrede foretog i forbindelse med frem- og tilbagekørsel i truck, ikke i almindelighed var tilstrækkelig til at give en nakkeskade. Arbejdsskadestyrelsen havde lagt vægt på, at der ikke var årsagsforbindelse mellem skaden og påvirkningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om der var sammenhæng mellem den anmeldte hændelse og den beskrevne skade.

Arbejdsskadestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Det var ikke dokumenteret, at der var sket en ulykke i lovens forstand.

Ved en ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden.

Ankestyrelsen lagde til grund, at sikrede under montagearbejde, i forbindelse med arbejdet som montør af mølletårne, kørte frem og tilbage i en truck, og at han under kørslen gentagne gange så sig tilbage over højre skulder.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede havde drejet hovedet indenfor normale yderstillinger, og at almindelig hoveddrejning ikke kan anses at være årsag til de anmeldte symptomer i form af nakkesmerter, hovedpine og synsforstyrrelser på venstre øje.

Dato for underskrift

23.12.2004

Offentliggørelsesdato

11.07.2013

Paragraf

§ 5 § 6

Journalnummer 

1200016-041