Ankestyrelsens principafgørelse D-8-05

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 9, stk. 1 og § 9, stk. 3

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 47 og § 51

En lønmodtager havde efter afslutningen af en uddannelse forskelligt løst arbejde i en overgangsperiode og modtog supplerende dagpenge fra A-kassen. Lønmodtageren blev sygemeldt fra den 26. september 2002.

Forud herfor havde hun arbejdet for et vikarbureau den 13. september, og hun havde en midlertidig ansættelse i perioden 19. til 30. september 2002 hos en anden arbejdsgiver. Arbejdstiden var oplyst til ca. 25 timer om ugen. Inden sygemeldingen havde lønmodtageren arbejdet i alt 23 timer i det midlertidige ansættelsesforhold og havde modtaget dagpenge fra A-kassen for resten.

Dagpengeskemaet var udfyldt af A-kassen, men indeholdt ikke oplysninger om det midlertidige ansættelsesforhold.

Kommunen beregnede dagpengene efter dagpengelovens § 9, stk. 3, om dagpenge til arbejdsledige.

Efterfølgende oplyste og dokumenterede lønmodtageren det midlertidige arbejdsforhold, men kommunen fastholdt den foretagne beregning.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde til grund, at oplysningerne på dagpengeskemaet var afgørende for beregningen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af beregning af dagpenge til en lønmodtager, der var sygemeldt både i forhold til et kortvarigt, midlertidigt deltidsarbejde og i forhold til sin A-kasse.

Ankestyrelsen lagde til grund, at lønmodtageren ved fraværets begyndelse var i midlertidig ansættelse med et ikke fastsat timetal pr. uge. Det var uden betydning for sagen, at dette ikke fremgik af dagpengeskemaet.

Ankestyrelsen henviste til dagpengelovens § 9, stk. 1, hvorefter dagpengene beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden.

Da lønmodtageren ikke havde en fast ugentlig arbejdstid, skulle dagpengene beregnes på grundlag af det forudgående antal arbejdstimer. Indtægten fra det afsluttede arbejdsforhold kunne ikke indgå i beregningen.

Ankestyrelsen henviste endvidere til dagpengelovens § 9, stk. 3, om dagpenge til et ledigt medlem af en A-kasse og til § 24, stk. 1, i dagpengebekendtgørelsen, hvorefter dagpenge til medlemmer af en A-kasse, der er delvis arbejdsledige og har et varierende antal arbejdstimer pr. uge, beregnes på grundlag af det gennemsnitlige antal ledighedstimer i de sidste 4 uger før sygdommens indtræden.

Sagen blev derfor hjemvist til kommunen til beregning af dagpengene på dette grundlag.

Ankestyrelsen tog ikke stilling til beregningen af dagpenge efter ophøret af det midlertidige ansættelsesforhold.