Ankestyrelsens principafgørelse U-13-05

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5 og § 7

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 21

Arbejdsskadestyrelsen traf den 14. september 2004 afgørelse om afslag på anerkendelse af rygsygdom som erhvervssygdom. Forbundet ankede denne afgørelse af 17. september 2004 med bemærkning om, at de ville komme med yderligere bemærkninger i uge 42/43. Arbejdsskadestyrelsen fremsendte den 24. september 2004 skrivelse til forbundet om, at yderligere bemærkninger skulle fremsendes inden 14 dage, hvilket ville sige begyndelsen af uge 42. Arbejdsskadestyrelsen oversendte sagen til Ankestyrelsen den 13. oktober 2004. Forbundet fremsendte yderligere bemærkninger den 15. oktober 2004 inden udløbet af uge 42.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om Arbejdsskadestyrelsen kunne fastsætte en ufravigelig frist for uddybende bemærkninger til klagen.

Efter forvaltningslovens § 21, stk. 1, som er en garantiforskrift, kan den der er part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.

Ankestyrelsen fandt, at denne bestemmelse fandt anvendelse i den periode, hvor Arbejdsskadestyrelsen ikke kunne tage stilling til, om klagen var omfattet af genvurderingspligten eller ikke.

Myndigheden kan efter lovbestemmelsen fastsætte en frist for udtalelsen, men Ankestyrelsen fandt ikke, at denne frist kunne fastsættes som en ufravigelig 2 ugers frist i sagen.

Efter forvaltningslovens § 21, stk. 2, kan en parts ret til at få sin sag udsat med henblik på at komme med en udtalelse undtagelsesvis fraviges, bl.a. hvis udsættelsen vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse. Ankestyrelsen fandt ikke, at undtagelserne kunne begrunde, at Arbejdsskadestyrelsen valgte ikke at udsætte sagen i en kortere periode.

Ankestyrelsen lagde bl.a. vægt på, at 4 ugers fristen for genvurdering, der er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsskadestyrelsens behandling af klager over styrelsens afgørelser § 6, er en ordensforskrift, og at Arbejdsskadestyrelsens ønske om, at overholde denne frist ikke kunne begrunde, at der blev fastsat en ufravigelig frist på 2 uger i sagen.

Der blev yderligere lagt vægt på, at det af den foreløbige klage af 17. september 2004 fremgik, at forbundet senest i løbet af uge 42/43 (10. -24. oktober) ville komme med en uddybende anketekst, og at det ikke af Arbejdsskadestyrelsens brev af 24. september 2004 fremgik, hvorfor man ikke fandt, at man kunne afvente den uddybende anke.

Det blev bemærket, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde haft grundlag for at vurdere, om klagen var omfattet af remonstrationspligten. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at fejlene i Arbejdsskadestyrelsen ikke kunne antages at have haft betydning for afgørelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at Ankestyrelsen ved sin prøvelse havde vurderet sagen i sin helhed, herunder oplysningerne i den uddybende klage fra forbundet af 15. oktober 2004, og havde fundet at Arbejdsskadestyrelsens afgørelse indholdsmæssigt var korrekt.