Ankestyrelsens principafgørelse P-23-05

Lov om forældelse af visse fordringer - lov nr. 274 af 22. december 1908 - § 1 og § 2

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. - lov nr. 1164 af 19. december 2003 - § 14, stk. 2

Ansøger blev den 11. april 1986 tilkendt § 14, stk. 3, nr. 1-pension, med virkning fra den 1. november 1984.

I november 2001 blev ansøger tilkendt mellemste førtidspension med virkning fra 1. november 1984, men med udbetaling fra den 1. december 1996 under hensyn til den 5-årige forældelsesfrist.

Det sociale nævn genoptog senere sagen og ændrede sin tidligere afgørelse, således at ansøger havde ret til udbetaling af mellemste førtidspension fra den 1. marts 1993, idet forældelsesfristen var suspenderet i 2 perioder, hvor sagen var under administrativ behandling, nemlig i perioden 1. december 1995 - 31. januar 1997 og i perioden 17. november 1997 - 11. februar 1999.

Ansøgers advokat ankede nævnets afgørelse med den begrundelse, at der også var foretaget administrativ sagsbehandling i perioden 15. april 1989 - 23. februar 1990, hvilket skulle indgå ved afgørelsen af forældelsesspørgsmålet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på supplement af SM P-41-04.

Det Sociale Nævns afgørelse om, at der ikke kunne udbetales mellemste førtidspension med tilbagevirkende kraft tidligere end fra 1. marts 1993, var i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis, hvorefter forældelsesfristen på 5 år i pensionssager regnes fra ansøgningen om genoptagelse af sagen med tillæg af sagsbehandlingstiden i de perioder, hvor begæringen om genoptagelse eller forhøjelse havde været under behandling ved myndighederne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var anmodet om genoptagelse den 11. juli 2000, og at 5-års forældelsesfristen med tillæg af sagsbehandlingstid hos myndighederne i perioderne 1. december 1995 - 31. januar 1997 samt 17. november 1997 - 11. februar 1999 førte til, at der kunne udbetales mellemste førtidspension fra den 1. marts 1993.

I den yderligere periode, hvormed tilbageregningen blev forlænget tilbage til 1. marts 1993 som følge af administrativ sagsbehandling, var der ikke sket yderligere sagsbehandling, end den allerede anførte.

Sagsbehandlingstiden i 1989/1990 kunne således ikke omfattes med yderligere forlængelse til følge.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.