Ankestyrelsens principafgørelse C-33-05

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 29a

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 43

Sagen vedrørte en kvinde, som gennem flere år havde modtaget tabt arbejdsfortjeneste med 18 timer ugentlig i forbindelse med pasning af sit handicappede barn i hjemmet.

Hun blev opsagt fra sit deltidsjob med sidste arbejdsdag lørdag den 15. maj. Sidste lønudbetaling - for perioden 1. til 15. maj - var ifølge det oplyste den 1. juni.

Bopælskommunen traf afgørelse om, at hun var berettiget til særlig supplerende ydelse efter servicelovens § 29 a fra den 1. juni til den 31. august.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at den supplerende ydelse maksimalt kunne ydes for en periode på tre måneder. Nævnet lagde videre vægt på, at den maksimalt fastsatte periode på op til tre måneder var ansat til iværksættelse efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtraf.

I klagen var det anført, at der hverken i lovteksten, lovforslaget eller bemærkningerne hertil blev nævnt noget om den maksimalt fastsatte periode, som nævnet lagde vægt på, men derimod blev nævnt en periode på op til 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtraf, hvilket ikke sagde noget om starttidspunktet, men ophørstidspunktet for udbetalingerne og at varigheden skulle være mindre end 4 måneder.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare starttidspunkt og periode for udbetaling af den særligt supplerende ydelse, jfr. servicelovens § 29 a.

Kvinden var berettiget til særlig supplerende ydelse fra 17. maj 2004 til 31. august.

Begrundelsen var, at den særlige supplerende ydelse efter servicelovens § 29 a skulle udbetales fra første ledighedsdag.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den særlige supplerende ydelse blev givet som en erstatning for arbejdsløshedsdagpenge i de tilfælde, hvor en person, der modtog tabt arbejdsfortjeneste og blev ledig, ikke var berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at arbejdsløshedsdagpenge som hovedregel blev ydet fra første ledighedsdag. Den særlige supplerende ydelse, der trådte i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, fandtes at skulle udbetales fra samme tidspunkt.

Ankestyrelsen fandt ikke, at bestemmelsen i § 29 a, hvorefter ydelsen kunne udbetales i op til tre måneder efter udgangen af den måned, hvor ledigheden indtraf, var til hinder for dette.

Den særlige supplerende ydelse fandtes således at skulle løbe fra første ledighedsdag i en måned og i de følgende tre kalendermåneder.

Ankestyrelsens ændrede således nævnets afgørelse.