Ankestyrelsens principafgørelse T-1-05

Lov om delpension - lovbekendtgørelse nr. 443 af 10. juni 1999 - § 1, stk. 5

En selvstændig landmand overgik til delpension den 1. november 1999.

Delpensionisten kom til skade med den ene skulder i efteråret 2001 og var sygemeldt frem til september 2003.

Kommunen fandt, at delpensionisten efter raskmeldingen ikke længere opfyldte betingelsen om, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på årsbasis skulle være ca. 18,5 timer, idet der siden overgangen til delpension var sket forskellige ændringer i arbejdsopgaverne i bedriften.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at delpensionisten efter raskmeldingen ikke længere kunne arbejde ligeså effektivt som før tilskadekomsten. Han havde derfor været nødt til at nedsætte produktionen i virksomheden for fortsat at kunne overholde kravet om arbejde i 18,5 timer i gennemsnit pr. uge. Det drejede sig bl.a. om frasalg af køer, nedgang i markarealer og kørsel med roer.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på yderligere belysning af nedsættelsen af arbejdstiden for selvstændige i landbruget, som supplement til SM T-4-88.

Der var ikke ret til delpension efter raskmeldingen.

Ankestyrelsen fandt ikke, at delpensionisten havde dokumenteret, at han efter raskmeldingen fortsat opfyldte betingelsen om, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på årsbasis skulle udgøre 18,5 timer.

Der blev lagt vægt på, at der efter genoptagelsen af arbejdet var sket en væsentlig nedsættelse af arbejdsopgaverne i bedriften i forhold til de opgaver, der ved overgangen til delpension ansås for at svare til en arbejdsindsats for ham på 18,5 timer ugentligt.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var holdepunkter i loven eller i dens forarbejder, der pegede i retning af, at nedsat arbejdsevne som følge af sygdom eller tilskadekomst kunne tillægges betydning ved fastsættelse af arbejdstidens omfang.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.