Ankestyrelsens principafgørelse U-6-05

Lov om arbejdsskadesikring - lov nr. 422 af 10. juni 2003 - § 5 og § 6, stk. 1

Note:

*) Se også SM U-17-04, SM U-18-04, SM U-4-05 og SM U-5-05

* * * * *

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1, j.nr. 1200026-05/1

Sagen angik en social- og sundhedsassistent, der den 7. september 2004 var udsat for en hændelse, hvor hun blev overfuset verbalt af en 18-årig beboer på det behandlingshjem, hvor hun arbejdede. Sikrede anmeldte en psykisk skade, i lægeerklæring I betegnet som krisereaktion, som en arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 20. december 2004 afgørelse i sagen, hvorefter hændelsen blev anerkendt som en ulykke i lovens forstand, ligesom der blev tilkendt erstatning for fremtidige udgifter til 20 psykologbehandlinger. Arbejdsskadestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og den anmeldte krisereaktion.

Denne afgørelse blev påklaget af forsikringsselskabet ved brev af den 6. januar 2005, idet det blev gjort gældende, at der ikke var tale om vold eller trusler om vold, ligesom hændelsen ikke kunne begrunde betaling af udgifter til 20 psykologbehandlinger.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om den anmeldte psykiske skade var forårsaget af den anmeldte hændelse/påvirkning.

Ankestyrelsen fandt, at sagen ikke var tilstrækkelig oplyst til, at der kunne tages stilling til spørgsmålet om anerkendelse af den anmeldte skade som en arbejdsskade i lovens forstand. Sagen blev således hjemvist til Arbejdsskadestyrelsen til fornyet behandling.

Der var derfor heller ikke grundlag for at træffe afgørelse om ydelser efter loven, herunder behandlingsudgifter.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der burde indhentes en mere detaljeret beskrivelse af hændelsen, således at det var muligt at forholde sig til karakteren af de verbale overfusninger samt alvoren af de fremsatte trusler og den aggressive adfærd fra beboeren. Det var oplyst, at sikrede var kontaktperson for beboeren, hvorfor sikredes kendskab til beboeren og dennes adfærdsmønster ligeledes måtte oplyses nærmere.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2, j.nr. 1200083-04/1

Sikrede var ansat som socialpædagog og arbejdede på et herberg. Den 29. januar 2004 rettede en bruger henvendelse til skadelidte kl. 15.30 med ønske om at blive indlagt. Brugeren gik, men kom igen kl. 16.30 i spirituspåvirket tilstand. De øvrige brugere var nervøse ved brugerens ankomst. Brugeren opførte sig ikke truende, men sikrede var nervøs. Brugeren forlod lokalet uden problemer. Sikrede og brugeren tog af sted til den psykiatriske skadestue kl. 17.00. Transporten forløb uden problemer bortset fra, at sikrede følte sig nervøs. Brugeren fortalte om sine tanker.

På skadestuen var der ikke større problemer. Brugeren var lidt utålmodig. Sikrede var ikke nervøs, og følte sig ikke truet. Sikrede var med brugeren inde hos lægen. Sikrede følte et ansvar for, at brugeren ikke forlod skadestuen. Sikrede forlod skadestuen kl. 18.50 uden brugeren. Ugen efter mødte sikrede igen brugeren uden at der opstod problemer.

Den 30. august 2004 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at påvirkningen ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade, da sikredes lidelse ikke kunne anses som forårsaget af arbejdet.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om den anmeldte psykiske skade var forårsaget af den anmeldte hændelse/påvirkning.

Ankestyrelsen tiltrådte Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, hvorefter påvirkningen ikke kunne anerkendes som en ulykke.

Ved en ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at påvirkningen ikke havde indeholdt sådanne særlige elementer af frygt, trusler eller vold, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at påvirkningen havde forårsaget sikredes stress/psykiske pres på arbejdet.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3, j.nr. 1200033-04/1

Sikrede blev den 7. januar 2004 under en personlig samtale med sin overordnede angiveligt orienteret om, at en faglig konflikt vedrørende fremtidig struktur i virkeligheden bundede i en anklage mod sikrede, der skulle have sexchikaneret et personalemedlem. Sikrede anmeldte psykisk tilskadekomst i tjenesten.

Arbejdsskadestyrelsen traf den 15. juli 2004 afgørelse om, at den anmeldte psykiske tilskadekomst ikke kunne anses for at være forårsaget af den anmeldte hændelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af, om den anmeldte psykiske skade var forårsaget af den anmeldte hændelse/påvirkning.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Det var ikke dokumenteret, at der var sket en ulykke i lovens forstand

Ved en ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det et ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sikrede, der var ansat som funktionær i en af kriminalforsorgens institutioner den 7. januar 2004 var til en personlig samtale med sin chef. Under samtalen blev sikrede efter sine egne oplysninger orienteret om, at en faglig konflikt vedrørende den fremtidige struktur i virkeligheden bundede i en anklage mod ham, om at han skulle have sexchikaneret et personalemedlem. Sikrede var ikke forud herfor blevet konfronteret med konkrete oplysninger om manglende samarbejdsvilje, - evner eller ledelsesstil mv.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke skete noget særligt belastende ved den personlige samtale med chefen. Det var således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget sikredes psykiske overbelastning.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4, j.nr. 1200050-04/1

Sikrede skulle i forbindelse med sit arbejde som pædagog på en ungdomspsykiatrisk afdeling/institution på et kursus om supervision den 15. marts 2004. Sikrede var sammen med 10 - 12 kollegaer på kurset/supervision med en psykolog. Temaet for supervisionen var selvdestruktiv adfærd hos patienter og psykologen tog udgangspunkt i en tidligere patients sag. Under forløbet mærkede sikrede bl.a. en indre uro. Der blev anmeldt psykisk overbelastning i lægeerklæring I betegnet som depression og bulimia.

Sikrede var til daglig beskæftiget med plejearbejde på en ungdomspsykiatrisk afdeling. Den 15. marts 2004 var sikrede sammen med 10-12 kolleger til kursus om supervision vedrørende selvdestruktive unge. Ved denne lejlighed ramte den psykolog som underviste noget essentielt, hvorpå sikrede reagerede voldsomt psykisk.

Den 11. august 2004 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at den anmeldte psykiske skade ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Sagen blev i Ankestyrelsen behandlet i principielt møde til belysning af, om den anmeldte psykiske skade var forårsaget af den anmeldte hændelse/påvirkning.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Det var ikke dokumenteret, at der var sket en ulykke i lovens forstand.

Ved ulykke forstås efter loven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt inden for 5 dage. Det er en betingelse for anerkendelse, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssigt sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke skete noget usædvanligt udover, at sikrede deltog i kursus om supervision sammen med sine kollegaer og at den omstændighed at en tidligere patients sag blev drøftet ikke kunne anses for at være årsag til den anmeldte psykiske overbelastning.

Det var således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen havde forårsaget sikredes psykiske overbelastning.