Kommunen havde ikke grund til at standse udbetalingen af ledighedsydelse på det foreliggende grundlag. Det betød, at kommunen skulle genoptage udbetalingen af ledighedsydelse.
Ankestyrelsen udtalte over for kommunen kritik af, at der ikke var udarbejdet ressourceprofil i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne.
Kommunen skulle nu vurdere, om kvinden fortsat opfyldte betingelserne for fleksjob eller eventuelt anden ydelse, jf. lov om aktiv socialpolitik § 74 c, samt om betingelserne for førtidspension var opfyldt
Ankestyrelsen fandt, at det var dokumenteret, at kvinden ikke ville kunne deltage i kurset rettet mod modtagere af ledighedsydelse, som kommunen havde indkaldt hende til, uden at der blev taget individuelle hensyn til hendes psykiske tilstand.
Ifølge den lægelige dokumentation havde hun en skrøbelig personlighedsstruktur og panikangst. Der var blandt andet stillet diagnosen social fobi med fobisk angst for sociale situationer, hvor hun frygtede at være genstand for andres opmærksomhed. Det var i journaloplysninger særligt nævnt, at hendes tilstand blev forværret under deltagelse i kursus, og at hun var bange for kurser. Hendes psykiske begrænsninger havde medført, at hun var bevilget fleksjob.
På den baggrund fandt Ankestyrelsen, at hun ved tilbud om kursus uden individuelle hensyn ikke havde fået et rimeligt tilbud, som hun var forpligtet til at tage imod, og at hun havde en gyldig grund til at afvise det.
Det var blandt andet en forudsætning for ledighedsydelse, at modtageren tog imod et rimeligt tilbud, der kunne forbedre mulighederne for et arbejde. Der var dog ikke pligt til at udnytte tilbuddet, hvis tilbuddet ikke kunne anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, eller den pågældende ikke kunne arbejde på grund af sygdom, jf. § 74 b, stk. 1 i lov om aktiv socialpolitik sammenholdt med stk. 2 og § 13, stk. 4, nr. 1 og nr. 2.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.
