En 64-årig kvinde, som modtog deltidsefterløn, søgte i forbindelse med bortfald af hustrubidrag hjælp efter aktivlovens § 34.
Hun havde tidligere søgt om supplerende kontanthjælp til deltidsefterlønnen, men fik afslag herpå med henvisning til, at personer på efterløn ikke var afskåret fra at skaffe det fornødne til forsørgelsen, da de selv havde valgt en forsørgelsesydelse, hvor der ikke blev stillet krav om, at de skulle udnytte deres arbejdsmuligheder.
Kommunen gav afslag på økonomisk hjælp efter aktivlovens § 34 med henvisning til, at hun ikke opfyldte betingelserne for kontanthjælp, jf. aktivlovens § 11.
Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden modtog efterløn.
Nævnet henviste til, at det fulgte af Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik, pkt. 48, at personer, der gik på orlov, efterløn eller overgangsydelse, ikke var afskåret fra at skaffe det fornødne til forsørgelsen, da de selv havde valgt ordninger, hvor der ikke blev stillet krav om, at de skulle udnytte deres arbejdsmuligheder.
Nævnet fandt derfor, at det forhold, at hendes ægtefællebidrag var bortfaldet, ikke i sig selv var en social begivenhed.
I klagen til Ankestyrelsen blev det anført, at hustrubidraget var en væsentlig del af kvindens forsørgelse, og at bortfaldet heraf måtte kunne sidestilles med en udefra kommende ændring, der påvirkede hendes forsørgelsesforhold.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om bortfald af hustrubidrag kunne anses for at være en social begivenhed, der medførte, at ansøger var omfattet af personkredsen, som kunne få hjælp efter aktivlovens § 34, selv om ansøger var overgået til deltidsefterløn før bortfaldet.