Sagen hjemvistes til kommunen til ny behandling og afgørelse. Det betød, at kommunens afgørelse ikke længere var gældende, og kommunen skulle træffe en ny afgørelse.
Kommunen skulle indhente oplysninger om ydelsesnummer for behandlingen, og om behandlingen var afsluttet, inden der blev truffet en ny afgørelse. Ankestyrelsen antog, at det var kommunen bekendt hvilken sikringsgruppe ansøger tilhørte.
Ankestyrelsen vurderede, at kommunen, inden den traf afgørelse, burde have bedt ansøger om de manglende oplysninger med angivelse af, hvilken dokumentation der manglede for at regningen kunne opfylde kravene i § 8, stk. 2, i bekendtgørelsen om tilskud efter sygesikringsloven til fodbehandling.
Kommunen havde ikke sørget for, at der var blevet indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at den havde kunnet afgøre, om ansøger opfyldte betingelserne for hjælp.
Der blev i den forbindelse henvist til, at det efter officialprincippet som udgangspunkt er myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver indhentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, om borgeren er berettiget til hjælp.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde modtaget en regning vedrørende fodbehandling. På regningen var anført fodterapeutens navn, klinikadresse, tidligere ydernummer, ansøgers personnummer, navn og adresse, dato for behandlingerne, at lægehenvisning tidligere var indsendt, ligesom også ansøgers underskrift fremgik. Endvidere fremgik honorar.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøgeren overfor kommunen i klagen havde anført, at specialenummeret for behandlingen var 54.