Ankestyrelsens principafgørelse D-23-05

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 5, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7

Lønmodtager blev sygemeldt den 3. maj 2004 på grund af dårlig ryg.

Kommunen havde påbegyndt en ressourceprofil med noteringer den 12. juli og 19. august 2004.

Ifølge opfølgningsplan udarbejdet af kommunen den 2. november 2004 skulle virksomhedskonsulenten sammen med lønmodtager finde et arbejdsprøvningssted, således at hans skånebehov på grund af rygproblemer kunne dækkes, og at han igen kunne passe fuldtidsarbejde. Tidshorisonten for afprøvning var 3 måneder, hvorefter der skulle laves en ny vurdering.

Da det ikke var lykkedes at etablere arbejdsprøvning i et vognmandsfirma standsede kommunen dagpengeudbetalingen efter den 31. december 2004 med den begrundelse, at lønmodtager bredt vurderet ikke skønnedes fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1. Kommunen lagde vægt på, at lønmodtager havde været sygemeldt i 8 måneder og at kommunen vurderede, at han ville kunne påtage sig arbejde uden tunge løft - også inden for chaufførbranchen.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at lønmodtager ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger, hvoraf fremgik, at lønmodtagers radikale symptomer var forsvundet ved undersøgelsen på Arbejdsmedicinsk Klinik i oktober 2004, og at han på daværende tidspunkt var tilbage i sin habituelle tilstand, som dog var med smerter grundet lændehold.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at lønmodtager regelmæssigt havde gået til kiropraktor med effekt, at Arbejdsmedicinsk Klinik i oktober 2004 anbefalede målrettet smidigheds- og styrketræning, og at han med træning og hensigtmæssigt job ville kunne arbejde på fuld tid igen. Nævnet fandt, at lønmodtager ville kunne klare et ikke-rygbelastende arbejde, når der blev taget skånehensyn, hvad angik længerevarende fastlåste stillinger (visse former for chaufførkørsel), akavede og tunge løft.

Lønmodtager klagede over nævnets afgørelse.

I klagen var det anført, at det ikke kunne være rigtigt, at kommunen først aftalte at arbejdsprøve en borger, som lønmodtager, der havde slidt og slæbt sig en skade til - og så smækkede kassen i, fordi kommunen ikke mente, at lønmodtager kunne finde et passende tilbud om arbejdsprøvning. Det stemte ikke overens, at kommunen erkendte, at lønmodtager havde en meget dårlig ryg og burde arbejdsprøves - og så alligevel raskmeldte lønmodtager, fordi kommunen ikke kunne finde en arbejdsprøvning til ham.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var grundlag for at standse dagpengeudbetalingen, når kommunen havde skønnet, at der på baggrund af de helbredsmæssige forhold var behov for at iværksætte en arbejdsprøvning med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen fandt, at lønmodtager fortsat havde ret til dagpenge inden for

varighedsbegrænsningen, indtil kommunen havde truffet en gyldig afgørelse om ophør af

dagpenge.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at kommunen ikke på uændret oplysningsgrundlag og uden udarbejdelse af ajourført ressourceprofil kunne ændre afgørelsen om visitation til arbejdsprøvning og træffe afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter den 31. december 2004.

Ankestyrelsen henviste til, at en person efter praksis fortsat ansås for fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom i dagpengelovens forstand, når kommunen havde truffet beslutning om revalidering, herunder arbejdsprøvning, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1. Der henvistes endvidere til Ankestyrelsens vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge, pkt. 25.

Ankestyrelsen fandt, at arbejdsevnebekendtgørelsen skulle have været anvendt i forbindelse med kommunens ændrede beslutning vedrørende arbejdsprøvning ved standsning af dagpengeudbetalingen efter den 31. december 2004.

Da anvendelsen af arbejdsevnebekendtgørelsen har karakter af en garantiforskrift medfører manglende eller mangelfuld ressourceprofil normalt ugyldighed. En afgørelse kan derfor kun opretholdes som gyldig, hvor det er helt åbenbart, at ressourceprofilen er uden betydning for sagens behandling.

Da kommunen ikke havde udarbejdet eller ajourført ressourceprofilen i overensstemmelse med arbejdsevnebekendtgørelsen i den foreliggende sag, forelå der en retlig mangel.

Ankestyrelsen vurderede, at den mangelfulde ressourceprofil ikke kunne anses for at være helt åbenbart uden betydning ved vurderingen af, om der var grundlag for at stoppe dagpengeudbetalingen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udarbejdelse i samarbejde med lønmodtager af en ajourført ressourceprofil med en beskrivelse og vurdering af hans arbejdsevne ville have tilvejebragt en nærmere afklaring af behovet for at iværksætte foranstaltninger efter den sociale lovgivning med henblik på at bringe ham tilbage til arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen lagde også vægt på oplysningerne i opfølgningsplan af 2. november 2004, hvorefter lønmodtager fortsatte kiropraktorbehandling, og at virksomhedskonsulenten sammen med ham fandt et arbejdsprøvningssted, således at hans skånebehov på grund af hans rygproblemer kunne dækkes, og at han igen kunne passe fuldtidsarbejde. Tidshorisonten for afprøvning var 3 måneder, hvorefter der skulle laves en ny vurdering.

Ankestyrelsen fandt, at den omstændighed, at kommunen uden held havde forsøgt at etablere arbejdsprøvning i et par vognmandsfirmaer, ikke førte til et andet resultat.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse. Kommunen skulle herunder tage stilling til, hvor længe der kunne udbetales dagpenge.

Ankestyrelsen henledte i øvrigt kommunens opmærksomhed på, at der skulle have været udarbejdet ajourført ressourceprofil, inden lønmodtager blev visiteret til arbejdsprøvning.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.