Ankestyrelsens principafgørelse B-2-05

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lovbekendtgørelse nr. 909 af 3. september 2004 - § 2, stk. 1, § 3, § 6 og § 10

Det fremgik af sagen, at ansøger den 11. juni 2003 søgte om ordinært og ekstra børnetilskud på grund af samleverens indsættelse i en institution under Kriminalforsorgen. Den 13. juni 2003 meddelte kommunen, at første udbetaling skete med virkning fra juli kvartal, såfremt samleveren var frameldt adressen senest 30. juni 2003.

Samleveren blev den 23. juni 2003 indsat til afsoning. Han forventedes prøveløsladt i juni 2005.

I juli 2003 blev kommunen opmærksom på, at der søgtes om børnetilskud på grund af samleverens indsættelse i en institution under Kriminalforsorgen. Kommunen meddelte herefter, at der derfor først ville kunne ske udbetaling med virkning fra oktober kvartal 2003.

Kommunen traf den 1. september 2003 egentlig afgørelse om ansøgerens ret til ordinært og ekstra børnetilskud. Kommunen fandt, at der først kunne ske udbetaling af børnetilskud for det kvartal, der fulgte efter kvartalet, i hvilket retten til tilskuddet var erhvervet, jf. børnetilskudslovens § 10. Ansøgningen var indsendt den 11. juni 2003, og samleveren blev indsat den 23. juni 2003. Ansøgeren havde erhvervet retten til børnetilskud fra juli kvartal, hvorefter det udbetaltes fra det efterfølgende kvartal. Første udbetaling ville ske fra oktober kvartal 2003.

Ansøgeren klagede til det sociale nævn, som gav hende medhold i klagen over kommunens afgørelse og fandt, at hun var berettiget til udbetaling af børnetilskud med virkning fra juli kvartal 2003.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at det fremgik af børnetilskudslovens § 10, at børnetilskud udbetaltes første gang for det kvartal, der fulgte efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet var erhvervet. Nævnet fandt, at ansøgeren havde erhvervet retten til børnetilskud i juni 2003, da hun indgav ansøgning den 11. juni 2003 og opfyldte betingelserne den 23. juni 2003, da samleveren blev indsat til afsoning.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis vedrørende udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, når en samlever er indsat i en institution under Kriminalforsorgen.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse, hvorefter ansøgeren var berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud med virkning fra juli kvartal 2003.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren erhvervede retten til ordinært og ekstra børnetilskud, da samleveren blev indsat til afsoning den 23. juni 2003, og at hun derfor var berettiget til ydelserne med virkning fra juli kvartal 2003.

Det fremgik af børnetilskudslovens § 10, 1. pkt., at børnetilskud udbetaltes første gang for det kvartal, der fulgte efter det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet var erhvervet, og sidste gang for det kvartal, i hvilket retten til tilskuddet ophørte.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren og samleveren efter det oplyste ikke var gift. Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at ansøgeren var omfattet af bestemmelsen i børnetilskudslovens § 2, stk. 1, nr. 3, der alene vedrørte ægtefæller, hvor den ene ægtefælle var indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, og den anden ægtefælle var enlig. Ankestyrelsen fandt ikke, at bestemmelsen kunne fortolkes til også at omfatte samlevende par, der ikke var gift, og hvor den ene indsattes i en institution under Kriminalforsorgen, jf. bemærkningerne til lov nr. 1133 af 22. december 1993 om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Børnetilskud til en ægtefælle til en indsat og eftergivelse af bidragsgæld).

Ankestyrelsen fandt derfor, at vurderingen af, hvorvidt ansøgeren fra den 23. juni 2003, hvor samleveren blev indsat i en institution under Kriminalforsorgen, var at anse for at være reelt enlig i børnetilskudslovens forstand, beroede på en konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder. Der var ikke oplysninger i sagen, som tydede på, at ansøgeren ikke kunne anses for reelt enlig, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, fra den 23. juni 2003, hvorfor nævnets afgørelse blev tiltrådt.

Det blev bemærket, at Ankestyrelsen ved denne afgørelse ikke tog stilling til, fra hvilket tidspunkt en ansøger, der var omfattet af reglen i § 2, stk. 1, nr. 3, ville kunne få udbetalt ordinært og ekstra børnetilskud, når det allerede ved indsættelsen i en institution under Kriminalforsorgen var bekendt, at indsættelsen ville vare mere end tre måneder.