Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse.
Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøgers likvide formue oversteg formuegrænsen, der for tiden udgjorde 55.700 kr. for tildeling af helbredstillæg, jf. pensionslovens § 49, stk. 1
Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøgers Bolig Løn Kreditaftale kunne ligestilles med et nedsparingslån, og at nedsparingslånet var indsat på en konto, som ansøger havde råderet over, og som dermed var likvid formue.
Ankestyrelsen lagde vægt på et telefonnotat fra nævnet. Det fremgik heraf, at nævnet ved opringning til ansøgers bank, hvor Bolig Løn Kreditaftalen var indgået, havde fået oplyst, at en Bolig Løn Kreditaftale kunne sammenlignes med et nedsparingslån, og at lånet var indsat på en konto, som ansøger løbende kunne hæve af som ved en almindelig bankkonto.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det af Bolig Løn Kreditaftalen fremgik, at lånet først skulle betales tilbage i år 2029.
Ifølge pensionslovens § 14 b, stk. 2 indgår indestående i pengeinstitutter ved opgørelsen af likvid formue.
Ankestyrelsen havde i øvrigt i 2 tidligere principielle sager, offentliggjort som SM P-9-02 og SM P-24-04, hvor der var optaget nedsparingslån udtalt, at der var tale om likvid formue. I SM P-9-02 var låneprovenuet indbetalt på bankkonto, og i SM P-24-04 var der tale om obligationsbeholdning i depot, hvor Ankestyrelsen fandt, at kursværdien af obligationer skulle indgå, da kursværdien oversteg formuegrænsen. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om likvid formue uagtet, at der i SM P-24-04 var indgået aftale om, at der ikke var fri rådighed over obligationsbeholdningen.